Gå til indhold
Redning Danmarks nye minibjærger er opbygget på en IVECO Eurocargo ML180E28 med 12-trins automatgear.
Redning Danmarks nye minibjærger er opbygget på en IVECO Eurocargo ML180E28 med 12-trins automatgear.

Pressemeddelelse -

Schweizerkniv på hjul kommer fynske bilister til undsætning

Når du aldrig kender næste opgave, gælder det om at være forberedt på alt, inden du tager af sted: Sådan lyder idéen bag Redning Danmarks helt nye bjærgningskøretøj. Det består af en ombygget IVECO Eurocargo med grill og 13 tons wirespil fra De Groot, så den nemt kan håndtere alt fra personbiler til autocampere og kassevogne.

Er du ufrivilligt endt i rabatten på Fyn, er der god chance for, at du kommer til at opleve ét af de mest specielle bjærgningskøretøjer på vejene i Danmark lige nu: Redning Danmark fra Svendborg har nemlig investeret i en helt ny minibjærger til servicering af bilisterne på Fyn, og indehaver Per Brandt fortæller:

- Den nye minibjærger er meget fleksibel og udrustet til at kunne lidt af hvert, så den kan håndtere alt fra personbiler til autocampere, ladbiler og kassevogne. Vi har prioriteret, at det skulle være et allround køretøj, som er manøvredygtigt og nemt kan komme frem, uanset om opgaven er midt i tæt bytrafik eller ude på motorvejen.

Fokus på komfort og fleksibilitet

Redning Danmarks nye minibjærger er opbygget på en IVECO Eurocargo ML180E28 med 12-trins automatgear. Desuden byder førerkabinen på god komfort takket være blandt andet ergonomiske knapper, klimastyring, masser af fleksible opbevaringsmuligheder og et design, der placerer alt inden for chaufførens rækkevidde.

Modellen egner sig også perfekt til arbejde i byen, da der er nem adgang i begge sider af førerhuset takket være det lineære instrumentbræt og kompakte motorrum. Det gør, at man nemt kan stige ud og ind i højre såvel som venstre side, alt afhængigt af hvad der er optimalt i situationen.

Derudover er køretøjet på fuld luft og opbygget med bjærgningsudstyr fra hollandske De Groot i form af 13 tons wirespil, og bilen kan trods sin beskedne størrelse køre med 8 tons i grillen bagpå. Dermed kombinerer den mellemklassemodellens manøvredygtighed og fleksibilitet med en styrke, der normalt kræver en tungere ladbil. Den kan derfor også komme fx minibusser til undsætning, uden at det skaber problemer med højdekravene.

Redning Danmark har efterfølgende tilføjet udvendige værktøjsskabe til alt det forskellige hjælpeudstyr, som effektiv vejservice kræver.

Forberedt på alt fra starten

- Når du aldrig kender næste opgave, er det vigtigt at være forberedt på alt hjemmefra, så du ikke risikerer at køre forgæves. Minibjærgeren er trods sin størrelse i stand til at løse de fleste opgaver og er meget hurtigere og mere manøvredygtig end en firhjulstrækker. Den vil kunne håndtere næsten alt fra 20 m til vej, så længe den står på fast grund, fortæller Per Brandt.

Det nye bjærgningskøretøj er leveret fra IVECO Odense, og det er første gang i Danmark, at man laver denne specifikke opbygning.

Related links

Emner

Kategorier


IVECO er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). IVECO udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3,3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 22 tons, og det tunge segment over 16 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og IVECO WAY-serien med landevejsmodellen IVECO S-WAY samt IVECO X-WAY til lettere terrænkørsel. Desuden producerer koncernen, under navnet IVECO Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

IVECO har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Relateret materiale

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum