Nyhed -

Inspiration lige ved fingerspidserne

Bliv inspireret til dit næste køkken i JKE Designs helt unikke online inspirationsmagasin. Ægte og inspirerende skandinaviske boliger er beriget med indretningsidéer, skønne opskrifter, videoklip om indretning og design og trendtips fra boligstylist Marianne Ladefoged – lige til at klikke på. 

Et godt køkkenliv

Køkkenet er ikke som alle de andre rum. Det er i køkkenet, at den sjove del af festen – og den sjove del af livet – foregår. Det er i køkkenet, vi begynder dagen med små øjne og store planer. Det er her, vi mødes og mærker hinanden over fælles måltider. Det er her, vi tager store og små beslutninger over opvasken. Det er her, vi statusopdaterer med vennerne – både over nettet og over køkkenbordet. Og det er her, vi nyder stilheden med dagens sidste kop kaffe – og siger godnat.

Inspiration fra nettet og naboen i ét

Når vi skal købe nyt køkken, søger vi allerførst inspiration online og hos venner og bekendte, som for nylig har fået nyt køkken. Vi bliver inspireret af at se vidt forskellige løsninger, gode ideer og personlige detaljer, der fungerer hos rigtige familier i virkelighedens verden. Med JKE Designs nye online inspirationsmagasin kombineres de to inspirationskilder: JKE Design viser fotos og tips fra mere end 25 inspirerende boliger i Skandinavien og har beriget boliginspirationen med bonusmateriale i form af ekstra tips, idéer og informationer, der popper op med et klik.

Boligstylisten popper op

Blandt andet kommer boligstylist Marianne Ladefoged med tip til dit køkken og badeværelse, du møder designerne bag produkterne, får opskriften på Filips skønne solbærtærte med syrlig ostecreme, får råd til valg af den bordplade, der passer bedst til både din dagligdag og dine drømme og masser af brugbare tips til at udnytte pladsen i køkkenet gennem både billeder og små film. Alt sammen hjemme i sofaen på iPad eller den bærbare.

JKE Design er den første køkkenproducent, der har samlet alle disse elementer i et online magasin, og dermed de første, der giver køkkenkøberne denne unikke mulighed for at hente inspiration og idéer online.

Inspiration fra ægte hjem

JKE Design har besøgt mere end 25 skandinaviske hjem, hvor de sammen med kunderne har skabt rammen om det gode køkkenliv – lige fra kokkens køkken til den californisk inspirerede luksusvilla. Kom også med indenfor hos tre familier, der på vidt forskellig vis lever livet i køkkenet. Du skal møde familien, der laver økologisk mad i en masseovn, parret, der skaber kolonihavestemning i vinterkøkkenet, og den svenske eks-model, der driver økologisk landbrug og pop-up restaurant med svensk madglæde og lokale råvarer midt i Malibu.

Gå på opdagelse i JKE Designs nye online univers på http://ipaper.ipapercms.dk/JKEDesign/DK/DKkatalog2014/

Related links

Emner

  • Design

Kategorier

  • køkken
  • bad
  • bryggers
  • garderobe
  • boliginspiration
  • soveværelse
  • kontor

Kontakt

Helle Fyllgraf

Pressekontakt Marketingsdirektør +45 31 57 46 00