Pressemeddelelse -

45 år = 45 dage med kampagnepriser på skydedørsgarderober

På Leinøy - helt ude ved havet på Vestlandet i Norge - har Inger-Lise og Eldar Lillerovde bygget en moderne funkisvilla med en storslået udsigt til fjeld og fjord fra alle vinduer. I soveværelset har parret valgt en skydedørsgarderobe fra JKE Design med skydelåger i sort struktur og spejl, der visuelt forstørrer rummet og spejler udsigten.

Plads til det hele

En skydedørsgarderobe er en elegant måde at få masser af opbevaring, og med skydedøre kan du udnytte hele rummets højde fra gulv til loft og få plads til at gemme skitøj, soveposer og sportstasker øverst i skabet. De store ensfarvede flader skjuler alt rod og skaber visuel ro i ethvert rum - og som en ekstra bonus slipper du for støv oven på dine garderobeskabe.

Du kan vælge helt smalle profiler, brede profiler eller en eksklusiv rammeløs låge til din skydedørsgarderobe, og bag lågerne har du mulighed for at vælge indretning i 16, 19 eller 25 mm tykkelse - i hvid eller sort. Vi skræddersyr din skydedørsgarderobe, så den passer både til rummet og til det, du har i dine skabe. Skuffer med glassider eller sorte skuffer samlet efter den originale snedkermetode med svalehalezinkning giver et godt overblik, skoudtræk holder styr på stiletterne, og pressefolderne hænger snorlige på bukseudtrækket og gør din hverdag endnu nemmere.

45 år = 45 dage med kampagnepriser på skydedørsgarderober

I februar og marts fejrer vi 45 års godt køkkenliv med 45 dage med kampagnepriser på JKE Design skydedørs-garderober.

JKE Design begyndte den 1. april 1970 som en tømrer- og snedkervirksomhed på stifter Erik Lunds slægtsgård i Jerslev i Nordjylland. Dengang håndbyggede snedkerne hvert køkken i de gamle udhusbygninger med udsigt over markerne. - I dag har vi selvfølgelig taget maskinkraft og teknologi til hjælp, men fabrikken ligger stadig på samme matrikel, vi nyder stadig udsigten over de nordjyske marker, og vi holder stadig det gode håndværk i hævd, siger marketingansvarlig Anita Barner Ibsen.

- Mange af de hænder, der bygger dit køkken eller din skydedørsgarderobe på fabrikken i Jerslev har bygget JKE Design køkkener i 20, 30, ja, nogle endda over 40 år. Andre er børn af tidligere medarbejdere og er opflasket med høvlspåner, omhu og godt håndværk. På den måde er JKE Designs særlige håndværksånd fastholdt gennem generationer, selvom snedkerne har fået selskab af maskiner og computere, som hjælper med arbejdet, slutter Anita Barner Ibsen.

Nærmere oplysninger kan fås hos Anita Barner Ibsen, JKE Design A/S på tlf. 40 45 47 35 eller anibs@jke-design.dk.

Related links

Emner

  • Design

Kategorier

  • skydedørsgarderobe
  • garderobe

JKE Design har siden 2000 været en del af Ballingslöv International koncernen, der udover JKE Design tæller en række af Skandinaviens allerstærkeste køkken-, bad- og garderobeproducenter.

Kontakt

Helle Fyllgraf

Pressekontakt Marketingsdirektør +45 31 57 46 00