Pressemeddelelse -

Arkitektens bedste køkkendetalje

Først var planen at rive huset ned. Men efter fire år har arkitekten og hendes mand skabt en drømmebolig ud af det lille landsted i Ry, hvor de bor med deres to små drenge. Køkkenet og stuen er indrettet i et smukt rum med en rustik murstensvæg og synlige bjælker som rå kontrast til det hvide køkken fra JKE Design.

I flere år boede Janne og Jesper i Århus, men efter at have afsluttet uddannelsen valgte de for fire år siden at vende tilbage til Ry og familien. De fandt et lille landsted, der var forsømt, men som lå på en stor grund med skøn natur og en lille bæk for enden af haven. Først var planen egentlig at rive huset ned og bygge nyt. Men i stedet udnyttede parret de gode detaljer i det gamle hus og skabte deres helt egen drømmebolig.

Køkkenet og stuen er indrettet i et smukt rum med en rustik murstensvæg og synlige bjælker som en rå kontrast til det hvide, grebsfrie Siena køkken fra JKE Design. Køkkenet er forholdsvis lille, og derfor har det været vigtigt at udnytte pladsen optimalt. En af Jannes yndlingsdetaljer er højskabene, der er indbygget i en niche, og som erstattede to ukurante skabe og et køleskab i halv højde ...

Nu er køkkenet blevet husets helt centrale rum og rammen om familiens gode køkkenliv. Her er der både plads til høj musik og fjollet dans og til at udtænke nye idéer.

Køkkensøndag med kampagnepriser

Det er i køkkenet, at den sjove del af festen - og den sjove del af livet - foregår. Derfor skaber JKE Design køkkener, der fletter sig ind i dit liv og bliver omdrejningspunktet i dit hjem. Søndag den 4. november 2012 har vi ekstra god tid til at snakke om godt køkkenliv. Oplev arkitektens køkken i butikken. Hør mere om vores attraktive kampagnepriser på bestselleren Siena hvid, udvalgte bordplader og alle vores skydedøre, der gælder frem til den 15. november 2012. Og få vores nye, inspirerende katalog med hjem.

Emner

  • Boligindretning

Kategorier

  • køkken
  • køkken design

Om JKE Design

JKE Design har et ambitiøst mål om at levere den bedste løsning til køkken, bad, bryggers og garderobe til de, der forventer lidt ekstra. Passion, kreativitet og ansvarlighed er nøgleord i bestræbelserne på at sikre den bedste løsning. JKE Design har siden 2000 været en del af den svensk-ejede Ballingslöv International koncern, der udover JKE Design tæller en række af Skandinaviens allerstærkeste køkken-, bad- og garderobeproducenter.

Nærmere oplysninger kan fås hos Anita Barner Ibsen, JKE Design A/S på tlf. +45 40 45 47 35 eller ai@jke-design.dk.

Kontakt

Helle Fyllgraf

Pressekontakt Marketingsdirektør +45 31 57 46 00