Blogindlæg -

En jordomrejse ændrer dig for altid

Hvad sker der egentlig, når man river flere måneder ud kalenderen for at rejse verden rundt? Hvordan ændrer det én som menneske, og hvordan ændrer ens liv sig, efter man er kommet hjem? Jysk Rejsebureau har lavet en rundspørge, der besvarer disse spørgsmål.
Hvem vil ikke gerne rive flere måneder ud af kalenderen og bruge dem på at udforske fjerne himmelstrøg? Og blive ved. Og blive ved. Og først stoppe, når man har set hele verden – bogstaveligt talt. Det vil de fleste nok gerne. Ikke desto mindre er det ikke alle der udlever drømme. Ifølge en rundspørge foretaget af Jysk Rejsebureau blandt 1.732 danskere er det kun 15,5 procent der har været så heldige at rejse jorden rundt.

Det er ikke lysten, der mangler i den danske befolkning
”En jordomrejse er bestemt stadig en populær rejseform. Om end den har udviklet og forandret sig meget over tiden. I dag er den kortere og mere komprimeret end tidligere,” forklarer  Janni Hedeby Brodersen, der er rejsekonsulent hos Jysk Rejsebureau i Århus og over de seneste 10 år har sendt mange rejseglade på jordomrejse til Asiens indtryk, surfing på Australiens kyst, roadtrip i USA, sushi-spisning i Japan, safari i Afrika og regnskoven i Sydamerika.
Vi danskere vil gerne nå en masse, når nu vi er afsted. Og derfor bliver der også planlagt mere hjemmefra, end vi tidligere gjorde.

Jorden rundt for 8.500 kr
Rundspørgen viser da også, at den altoverskyggende grund til, at de resterende 84,5 procent af os endnu ikke har haft muligheden for at tjekke jordomrejsen af på 'to-go-listen' skyldes én ting: Økonomien. 45,5 procent af de 1.461 ikke ikke-jordklodeberejste svarer nemlig, at de ikke har haft råd. Det er nemlig ikke billigt at rejse jorden rundt – til trods for at det i dag er meget billigere, end det tidligere var:

”Den billigste jordenrundt-rejse jeg har set er ca. 8.500 kr. Denne billet giver mulighed for at besøge Indien, Nepal, Malaysia – og landene heromkring – Japan og USA. Men dette er jo blot flyprisen,” forklarer rejsekonsulenten fra Jysk Rejsebureau og tilføjer, at en mere gennemsnitlig flypris nok er omkring 15.000 kr. for unge og 19.000 kr. for voksne.

”Men det, der betyder mest, er nok, hvilke lande man besøger, eftersom økonomien i de forskellige lande jo er vidt forskellige,” forklarer rejsekonsulenten og tilføjer, at det selvfølgelig også betyder meget, hvilken standard af overnatninger, transporter og mad, man ønsker. Og – ikke mindst – hvor længe man vil rejse.

Kortere men alligevel forandrende
For Janni Hedeby Brodersen fra Jysk Rejsebureau kan en jordomrejse være mange ting. Men det er vigtigt, at den ikke er for kort – og at man kommer vidt omkring:
”Det specielle ved en jordomrejse er, at den byder på mange forskellige oplevelser, kulturer og naturfænomener. Konceptet i, at man besøger forskellige steder i verden med så store afstande i mellem sig, giver en meget alsidig rejse. Og der er noget eventyrligt over at rejse rundt om hele kloden,” forklarer Janni Hedeby Brodersen og tilføjer:
”For mit eget vedkommende er det en længere rejse, som virkelig giver én tid væk fra ens vante rammer og normer – og muligheden for at lære nye perspektiver på livet.”

I Jysk Rejsebureaus rundspørge svarede 23,3 procent, at de endnu ikke har haft muligheden for at rejse af sted, mens 14 procent ikke har haft tid.

Det er altså ikke lysten, der mangler hos danskerne. Eller ideerne for den sags skyld. Janni Hedeby Brodersen oplever jævnligt, at det sværeste ved at planlægge en rejse jorden rundt er begrænsningens kunst:

”De fleste kommer ind til os med en liste med dobbelt så mange lande, end hvad der kan nås på den tid, de har. De rejsende er meget forskellige, men en generel trend i de snart 10 år, jeg har arbejdet her, er, at folk bruger kortere og kortere tid på deres jordomrejse,” forklarer rejsekonsulenten.

Men det ændrer ikke på, at vi kommer forandrede hjem fra vores jordomrejser. 86,9 % af de adspurgte, der har rejst jorden rundt, svarer, at turen har ændret dem som menneske.

Det kan rejsekonsulent Janni Hedeby Brodersen sagtens nikke genkendende til, har en ganske enkel forklaring:

”De rejsende prøver at klare sig selv ude i den store verden, og de ved bagefter, at de faktisk kan klare sig. Deres oplevelse af, hvad de kan, og hvor deres grænse går, rykkes. Og de har en større forståelse for kulturforskelle i verden. Deres verden og relation til omverdenen er blevet meget større end den var, inden de tog afsted.”
Af samme grund opfordrer hun altid sine kunder, til at drage på 'den frie rejse' med uplanlagte oplevelser. Det i er i hvert fald det, man rykker sig mest af som menneske, tyder noget på.

Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • jordomrejser
  • jorden rundt
  • rejse
  • rejser

Kontakt

Niels Amstrup

Pressekontakt General Manager Pressehenvendelser 86207772

Relateret materiale

Relaterede events