Pressemeddelelse -

Det ”nye” vinterrejsemål i Asien. Danskerne strømmer til Filippinerne

Stadig flere danskere får øjnene op for Filippinerne, der ellers har været de få forundt indtil for nyligt. På bare to år er efterspørgslen fordoblet hos Jysk Rejsebureau, og totalt set er antallet af tilrejsende danskere i Filippinerne steget med knapt 30 % det seneste år, oplyser Philippines Department of Tourism.
Der er noget, der tyder på, at Filippinerne er ved at blive det ”nye” vinterrejsemål i Asien.

- Jeg kan godt forstå, efterspørgslen buldrer opad på rejser til Filippinerne. Øgruppen er blevet mere tilgængelig, praktisk og økonomisk, med flere flyafgange, og er både hypermoderne, rigt på unik natur med risterasser, vulkaner og vandfald, og med fantastisk dykning og svømning med hvalhajer. Jeg tror langt fra, vi har set toppen af kurven endnu, siger Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau.

Priserne i Filippinerne er oven i købet faldet en smule, 2,4 %, det sidste år, og landet er billigt at rejse i.

Her er Jysk Rejsebureaus eksperters bud på 5 unikke oplevelser, når du rejser til Filippinerne:

1 Homestay på Ticao Island, hvor du bor hos en lokal ø-familie, og følger deres dagligdag. Også tæt på Donsol, som er det bedste sted at svømme med hvalhajer, og de berømte vulkaner, Mt. Mayon og Mt. Bulusan.

2 Øhop og kajak oplevelser ved El Nido, hvor man kan sove i telt på isolerede strande.

3 Verdensklasse dykning ved Tubbataha – liveaboard.

4 Camping/overlevelsestur ved Mindoro.

5 Udforsk øde og vidunderlige strande som Port Barton, Palawan, Bantayan lige nord fra Cebu og Nacpan Beach, Palawan.

Jysk Rejsebureau holder gratis foredrag om Filippinerne i afdelingerne i både København, Århus og Herning, hhv. den 31.8, 7.9. og 14.9. Tilmelding kan ske her:www.jr.dk/foredrag.asp

Flere informationer fås ved henvendelse til Niels Amstrup, tlf: 5121 1614

Emner

  • Turisme

Jysk Rejsebureau åbnede i Århus i 1984 og har i dag flere end 80 ansatte. Vi har kontorer i Århus, Aalborg, Herning og København, og har et netværk af servicekontorer i Thailand, Indien, Vietnam, Kina, Nepal og Indonesien. Vi har en 10 mand stor afdeling for grupperejser og storkunder. Vi skræddersyer årligt ca. 20.000 eventyrlige rejser til hele verden, og vores dygtige rejsekonsulenter har rejst i mere end 140 lande tilsammen.

Kontakt

Pernille Smidt-Kjærby

Pressekontakt Web Content & Social Media Manager | PR 86207755

Niels Amstrup

Pressekontakt General Manager Pressehenvendelser 86207772