Pressemeddelelse -

Et stort rejseår er slut – det drømmer danskerne om i 2017

Trafikstyrelsens officielle passagerstatistikker for flyafgange 2016 viser, at danskerne igen slog alle rejserekorder i året, der netop er slut. Flere rejser adskillige gange om året, og vores radius og eventyrlyst er generelt blevet større.
Jysk Rejsebureau, der sælger individuelt tilpassede oversøiske rejser har således fået 16 % flere kunder over de sidste to år.
I løbet af 2016 var de mest populære søgninger på jr.dk, der har 75.000 besøgende om måneden, Bali, Thailand, Cuba, Sri Lanka og Vietnam.

Tv og venner giver os rejseinspiration:
Når venner og kollegaer kommer hjem og fortæller om store oplevelser ude i verden, eller vi følger familien Behas jordomsejlinger i TV, så giver det brændstof til vores rejsedrømme – og drømmene bliver realiseret for en stor dels vedkommende, viser statistikkerne over online søgninger på- og salg af rejser:

- I 2017 vil vi se den største stigning i interessen for Cook Islands i Stillehavet, Kina, Indonesien - primært Bali, Malaysia, Maldiverne og Dansk Vestindien, baseret på vores nuværende salg af rejser med afgang i 2017. Danskerne søger i stigende grad de fjerne og eksotiske eventyr, og inspirationen kommer ofte fra TV programmer og venner, viser vores spørgeundersøgelser, siger Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau.

2017 bliver endnu et stort rejseår
Danskerne rejser lige meget på trods af terror og naturkatastrofer – de rykker bare til andre destinationer. Alt tyder på, at 2017 bliver endnu et stort rejseår, hvor flere både rejser på f.eks. storbyweekend, en europæisk ferie og på oversøisk eventyr – i løbet af ét år.

- Vi tror på et stærkt 2017. Vi kan selvfølgelig ikke spå om, hvordan økonomien og verdenssituationen udvikler sig i løbet af året, men som det ser ud nu, er danskerne generelt stemt for at bruge penge på – mange og lange – rejser, fortæller Niels Amstrup.

Flere informationer fås ved henvendelse til Niels Amstrup, tlf: 5121 1614

Emner

  • Turisme

Jysk Rejsebureau åbnede i Århus i 1984 og har i dag flere end 85 ansatte. Vi har kontorer i Aarhus, Aalborg, Herning og København, og har et netværk af servicekontorer i Thailand, Indien, Vietnam, Kina, Nepal og Indonesien. Vi har en 10 mand stor afdeling for grupperejser og storkunder. Vi skræddersyer årligt ca. 20.000 eventyrlige rejser til hele verden, og vores dygtige rejsekonsulenter har rejst i mere end 140 lande tilsammen.

Kontakt

Pernille Smidt-Kjærby

Pressekontakt Web Content & Social Media Manager | PR 86207755

Niels Amstrup

Pressekontakt General Manager Pressehenvendelser 86207772