Gå til indhold
JYSK genåbner i Vejle den 12. maj

Pressemeddelelse -

JYSK genåbner i Vejle den 12. maj

JYSK-kunder i Vejle og omegn får igen muligheden for at handle lokalt, når JYSK den 12. maj åbner en midlertidig butik i Vejle som erstatning for den nedbrændte butik på Dandyvej

Siden en brand den 20. april raserede JYSKs butik på Dandyvej i Vejle, har virksomheden arbejdet hårdt på at skaffe nye lokaler, så kunderne igen kan få en lokal JYSK. Det sker torsdag den 12. maj klokken 9.00, hvor JYSK åbner en midlertidig butik på Løversysselvej 2.

- Vi har et stort ønske om at kunne betjene vores kunder i Vejle bedst muligt, og derfor er der blevet lagt mange kræfter i hurtigt at finde nye lokaler. Nu er vi så i fuld gang med at få dem indrettet, så det bliver en god oplevelse at besøge butikken, når vi åbner den 12. maj, siger JYSKs landechef i Danmark, Bo V. Andersen.

Den midlertidige butik får et begrænset sortiment sammenlignet med de permanente JYSK-butikker i resten af landet, men selv om opholdet på Løversysselvej bliver kortvarigt, lover Bo V. Andersen en festlig åbningsdag med gode tilbud til kunderne.

- Hos JYSK er kunderne det vigtigste, og derfor er det helt afgørende, at vi sikrer en god oplevelse. Det gælder selvfølgelig også i Vejle, selv om det nu ender med, at butikken bliver flyttet tre gange på få måneder, siger Bo V. Andersen.

I september overtager JYSK således nøglerne til nye butikslokaler på Solgave Allé 2A, hvor JYSK i Vejle skal placeres på lang sigt.

En beslutning, der var taget længe før branden på Dandyvej, der nødvendiggjorde den midlertidige flytning af butikken til Løversysselvej.

Emner


JYSK GROUP har et skandinavisk udgangspunkt: Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK GROUP over 2.400 butikker og 21.000 medarbejdere i 47 lande. I Tyskland og Østrig er navnet Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK GROUP ønsker at være et godt tilbud for alle og har en ambition om at blive udbredt i hele verden. Bag JYSK GROUP står stifter og ejer Lars Larsen, der blandt andet også ejer møbelkæderne Bolia.com, IDEmøbler og ILVA. Den samlede omsætning i LARS LARSEN GROUP er på 27 milliarder kroner.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.