Gå til indhold
Martin Dahl Andersen, butikschef i JYSK Kokkedal, er klar til åbningen den 7. september.
Martin Dahl Andersen, butikschef i JYSK Kokkedal, er klar til åbningen den 7. september.

Pressemeddelelse -

JYSK holder flyttedag i Kokkedal

JYSK flytter fra Hørsholm til Kokkedal, hvor medarbejderne byder inden for i helt nye lokaler fredag den 7. september kl. 9. Allerede fra kl. 8 står de klar med gratis kaffe og kage til kunderne.

Kokkedal Industripark 3. Det er adressen på JYSKs nyindrettede butik, som tidligere lå Christianshusvej i Hørsholm.

Selvom det kun er en lille kilometer, som butikken flytter sig fysisk, så bliver JYSKs nye butik alligevel en stor forandring fra den tidligere. En forandring, som kommer til at give både kunderne og medarbejderne mange nye muligheder.

”Vi ønsker med den nye butik at give kunderne i Kokkedal de bedste forhold, og der har vi blandt andet haft et særligt fokus på at sikre dem gode til- og frakørselsforhold samt parkeringsmuligheder. De rammer skal sammen med det helt nye udtryk i butikken understøtte den høje service, vi ønsker at tilbyde vores kunder,” siger Erik Nielsen, distriktschef for JYSKs butikker i Nordsjælland.

Butikschef klar med gode tilbud

Den nye butik i Kokkedal bliver med sine 1.200 kvadratmeter indenfor og 200 kvadratmeter udenfor en del større end den tidligere.

”De nye klæder, som JYSK nu kommer i, giver også bedre rammer for vores medarbejdere i butikken, som det seneste stykke tid har arbejdet hårdt for at sikre, at den bliver klar på åbningsdagen den 7. september. Derudover får de nu endnu flere kvadratmetre at boltre sig på, så der rigtig bliver plads til at fremvise alle vores produkter,” fortæller Erik Nielsen.

På åbningsdagen vil butikschef Martin Dahl Andersen sammen med sit team byde kunderne velkommen klokken 08:00 med kaffe, kage og gode åbningstilbud.

”Det har været en rigtig god proces med den nye butik, hvor alle bare leveret et fantastisk arbejde. Nu ser jeg i den grad frem til at byde kunderne velkommen til butikken, som har fået en ekstrem makeover i forhold til den tidligere. Vi er trådt ind i 2018, og særligt kunderne kan glæde sig til at gå på tilbudsjagt i de nye omgivelser. Derfor vil jeg også klart opfordre alle til at holde øje med åbningsavisen, som kommer til at have mange fantastiske tilbud,” fortæller Martin Dahl Andersen.

På åbningsdagen holder butikken ekstra længe åbent til kl. 21.

Kontaktinformationer:

  • Erik Nielsen, distriktschef for JYSKs butikker i Nordsjælland: 40905494, enie@JYSK.com

Emner

Regions


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.600 butikker og 22.000 medarbejdere i 50 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 24,97 milliarder DKK.

Kontakt

Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.