Gå til indhold
Borgmester i Hedensted Kommune, Kasper Glyngø, klar til at rappelle ned fra 40 meters højde.
Borgmester i Hedensted Kommune, Kasper Glyngø, klar til at rappelle ned fra 40 meters højde.

Pressemeddelelse -

JYSK indviede sit fjerde højlager i Uldum

Omgivet af elever fra Erhvervsakademi Sydvest var det borgmester i Hedensted Kommune, Kasper Glyngø, der onsdag den 24. oktober stod for at køre den palle på plads, der brød igennem det røde bånd og dermed markerede den officielle indvielse af udvidelsen af JYSKs distributionscenter i Uldum med et fjerde højlager.

Herefter fik borgmesteren det store overblik fra toppen af det nye højlager, inden han som den første af deltagerne rappellede ned i bedste James Bond-stil.

”Det var en stor oplevelse. Det er jo ikke hver dag, man får mulighed for at lege Tom Cruise eller Sylvester Stallone,” sagde Kasper Glyngø med et smil.

Han understregede samtidig, at JYSK er en virksomhed, der har meget stor betydning for Hedensted Kommune.

”Vi er stolte over at have en virksomhed som JYSK. JYSK har bidraget meget til erhvervsudviklingen, og der har altid været et godt samarbejde mellem JYSK og Hedensted Kommune. Samtidig håber jeg selvfølgelig, at udvidelsen og de nye arbejdspladser, den skaber, kan være med til at få flere mennesker til at flytte til Hedensted Kommune,” fortsatte borgmesteren.

Fokus på fremtiden

EVP Logistics i JYSK, Allan K. Kjærgaard, benyttede blandt andet sin tale til at takke de cirka 40 elever fra Erhvervsakademi Sydvest, der var mødt op for at deltage i indvielsen og selv få oplevelsen af størrelsen af det nye højlager via en tur op i 40 meters højde.

”Jeg håber, at I får en god oplevelse, som forhåbentligt også kan bane vejen for en fremtid her hos JYSK i Uldum. Vi har brug for masser af dygtige medarbejdere i fremtiden, og med udvidelsen af distributionscentret har vi jo valgt at binde os til Uldum og Hedensted Kommune mange år ud i fremtiden," sagde Allan K. Kjærgaard.

Efter en tur i højderne mødtes borgmester Kasper Glyngø og de studerende foran den til lejligheden opstillede pølsevogn, som det hører sig til i forbindelse med en indvielse.

Fakta

  • Med udvidelsen består JYSKs distributionscenter i Uldum af fire highbays med sammenlagt 214.000 pallepladser.
  • Der er 350 mennesker ansat på distributionscentret, der opererer 24 timer i døgnet, fem dage om ugen.
  • JYSKs distributionscenter i Uldum leverer til JYSKs egne butikker i Danmark, Norge, Holland, Belgien og UK, samt til butikker tilknyttet JYSK Franchise.

Emner

Regions


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.600 butikker og 22.000 medarbejdere i 50 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 24,97 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Relateret materiale

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.