Dom bremser blandet byudvikling i København

Landsretten har netop slået fast, at Københavns Kommune er berettiget til at opkræve et særligt gebyr (tillægskøbesum) fra et boligselskab, som ønsker at bygge tagboliger på egen grund. Det kalder på et politisk indgreb, mener KAB-direktør.

Tagboliger er en af vejene til flere betalbare boliger i København. Der er kun et problem. Københavns Kommune pålægger boligselskaberne en afgift, når de vil bygge ekstra kvadratmeter på egen grund, hvis grunden oprindeligt er solgt til dem af kommunen. Det fordyrer projekter om fx tagboliger væsentligt.

BL – Danmarks Almene boliger har på vegne af Samvirkende Boligselskaber ført sag mod Københavns Kommune i en sag om tillægskøbesum for tagboliger.

Landsretten afsagde dom i sagen den 4. november 2019 og frifinder Københavns Kommune. I dommen lyder det:

'Herefter finder landsretten, at der som led i overdragelsen af den omhandlede ejendom med den fornødne klarhed er indgået en aftale mellem Københavns Kommune og Samvirkende Boligselskaber om ejendommens maksimale udnyttelse, således at Københavns Kommune er berettiget til at forlange en tillægskøbesum i tilfælde af, at Samvirkende Boligselskaber ønsker mulighed for at udnytte ejendommen ud over, hvad den aftalte bebyggelsesbegrænsning tillader'.

Jens Elmelund, adm. direktør i KAB kommenterer dommen:

- Vi tager naturligvis dommen til efterretning. Men dagens dom gør det vanskeligere for almene boligorganisationer at bygge flere boliger på egne grunde. Og dermed også vanskeligere at bidrage til en fælles ambition om den blandede by. En ambition vi deler med Københavns Kommune. Derfor håber vi nu, at boligministeren og et flertal i Folketinget vil være med til at skabe det fornødne lovgrundlag, der giver boligorganisationerne handlerum til at sikre flere almene boliger på deres egne grunde