Lejelovsekspert om studiebolig: Det skal du tjekke før du lejer

Af Hans Henrik Edlund

Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Her ved studiestart står mange og har behov for at finde et sted at bo. Gode og billige boliger i de store byer er en mangelvare. Derfor kan man føle sig presset til at tage imod tilbud med vilkår, der kan synes urimelige.

Lovgivningen om leje af boliger på det private udlejningsmarked er højst kompliceret, og derfor kan mange med god grund være i tvivl, om de skal slå til, når lejligheden byder sig.

Inden man skriver under, er det derfor en god ide at være særligt opmærksom på følgende forhold:

• Hvem der egentlig er ejer af ejendommen, da der kan være stor forskel på retsstillingen afhængigt af, om man lejer sig ind hos ejeren sammenlignet med, om man skal bo til leje hos en, der selv er lejer (fremleje). Lejer man en del af ejerens egen bolig, er retsstillingen en helt tredje.

• At det sjældent er muligt på forhånd at vurdere, om lejen er ulovligt høj, men at man efter indflytning kan bede huslejenævnet om at afgøre, om der betales for meget.

• At man, hvis lejemålet overtages nyistandsat, er forpligtet til at betale for en tilsvarende og dyr nyistandsættelse ved fraflytning, også selv om man kun bor i lejemålet i kort tid.

• At vilkår i en lejekontrakt, man har underskrevet, ikke nødvendigvis er bindende, da de kan være i strid med regler, der ikke gyldigt kan fraviges ved aftale.

• Om man selv har mulighed for at opsige et tidsbegrænset lejemål, hvis man finder noget bedre at bo i, lang tid inden tidsbegrænsningen udløber.

• Om der er mulighed for, at man selv kan fremleje en lejlighed, såfremt man under sit studium f.eks. i længere tid skal studere ved en uddannelsesinstitution i udlandet.
  

Efter indflytning er det endvidere godt at vide følgende:

• At man risikerer at skulle betale for skader, men ikke selv har lavet, hvis man ikke ved indflytningen sikrer sig bevis (mangellister, fotos m.v.) for den stand, lejemålet er i, selv om man ikke er forpligtet til at efterlade en lejlighed i bedre stand end ved lejemålets start.

• At udlejer kun kan opsige eller ophæve lejemålet i ganske få tilfælde specificeret i lejeloven, f.eks. hvis man ikke betaler sin husleje eller groft generer andre lejere eller udlejer.

• At udlejer, medmindre man bor på et værelse, hvert år skal aflægge regnskaber for udgifter til forbrug, som udlejeren opkræver acontobeløb til dækning af. 

• At det sjældent er lovligt, hvis der opkræves beløb ud over huslejen, medmindre der er tale om udgifter til forbrug, såsom vand, varme, internet og tv.

• At man ikke altid kan være sikker på, at det er gangbart, når der alene kommunikeres elektronisk med udlejer.