Pressemeddelelse -

Karnov Group overtager forlagsvirksomheden fra Magnus Informatik

Karnov Group overtager forlagsvirksomheden fra Magnus Informatik.

København d. 2. september

Vi er meget glade for at kunne meddele, at Karnov Group d 2. september 2013 har overtaget Magnus Informatiks forlagsforretning i Danmark, hvilket inkluderer firmaets online og trykte produkter inden for skat, revision og regnskab.

Købet af Magnus Informatiks forlagsvirksomhed er et vigtigt skridt i udviklingen af Karnov Group som den førende online informationsleverandør i Skandinavien.

“Målet er, at de samlede kompetencer og det mere komplette indhold vil give Karnov Groups kunder mere effektive arbejdsværktøjer, hvilket er et led i Karnov Groups strategi om at kunne udvikle effektive beslutningsstøttende løsninger baseret på ekspertviden” siger Mark Redwood, bestyrelsesformand hos Karnov Group.

For Magnus Informatik er frasalget af forlagsvirksomheden et naturligt led i Wolters Kluwers skandinaviske målsætning om at blive markedsleder inden for software- løsninger, målrettet revisionsbranchen og den finansielle sektor.

Integrationsarbejdet mellem de to virksomheder vil påbegynde med det samme, og vi stræber efter at overgangen vil blive så gnidningsløs som muligt. I integrationsperioden vil brugerne fortsat have adgang til begge platforme, og vi vil naturligvis yde support på alle eksisterende produkter og løsninger.

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at tage kontakt til undertegnede.

Med venlig hilsen

Mark Redwood

Bestyrelsesformand  

Karnov Group


Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Kategorier

  • revision
  • forlag

Karnov Groups onlineløsninger gør hver dag omkring 30.000 brugere i stand til at træffe vigtige forretningsbeslutninger på et bedre grundlag. De bliver opdateret hver eneste dag, og funktionaliteten på vores platforme bliver løbende udviklet.

I Karnov Group arbejder der ca. 150 medarbejdere, fordelt på vores kontorer i København og Stockholm.

Vi er ejet af GMT Communications Partners, som er en uafhængig kapitalfond, der fokuserer på europæiske virksomheder inden for media, information, telekommunikation og underholdning.