Pressemeddelelse -

Godt nytår fra Kattens Værn!

Året går nu på hæld og 2019 venter lige om hjørnet. Her i de sidste dage, inden hele landet går agurk i fyrværkeri, champagne, kransekage og torsk, vil vi benytte lejligheden til at sende en masse taknemmelighed ud:

TAK til alle der støtter vores arbejde økonomisk via medlemskab, fondsmidler, sponsorater, vores webshop og vores internatsbutikker/Katteklinikken, og/eller som har doneret via SMS, Mobilepay, fundraising, bankoverførsler, på vores hjemmeside og ikke mindst in person. Vi kunne, bogstaveligt talt, ikke gøre det uden jeres hjælp!

TAK til alle vores frivillige og plejefamilier, som gør et kæmpe arbejde for at kattene får de bedst mulige vilkår, både inden de skal ud i nye hjem og ude på selve på internaterne. Vi ville være fortabte uden jeres hjælp i det daglige, og det samme ville misserne!

TAK til alle der har adopteret en eller flere katte fra vores internater i årets løb. Vi elsker at få updates på, hvor godt det går hjemme hos de nye familier, og vi glædes kollektivt, når vi igen har været med til at lave et perfekt match, både for jer og for katten(e). I gør en forskel, når I vælger at adoptere fra et internat. Både for katten(e), der nu er blevet en del af jeres familier, men også for dyrevelfærds-holdningen generelt!

TAK til alle jer, der ringer eller mailer omkring, ofte syge og tilskadekommende, vilde/ejerløse katte. I er vores øjne i marken, og ikke så sjældent også vores hjælpende hånd, når indfangningssagerne er lidt vanskelige. Det er tit også jer, der presser på rundt om i kommunerne, så kommunen laver en aftale med os omkring indfangning. Det er kun på grund af jer, at vi kan komme nødstedte katte til hjælp. Uden jer, ville det ikke være muligt at hjælpe de stakkels basser!

TAK til alle der følger os på Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat og vores nyhedsbrev. I er grunden til, at vores arbejde kommer ud over stepperne, at folk nu ved hvem Kattens Værn er og hvad vi står for, og at mere end 1000 mennesker om dagen søger råd, vejledning og information, samt ser på vores adoptionsklare katte, på hjemmesiden.

Tusind tak til jer alle. Kattens Værn har uden tvivl de bedste støtter i landet!

Rigtig godt nytår og pas nu på hinanden, og ikke mindst dyrene!

Kattens Værn

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • #kat
  • #dyreværn
  • #fundraising
  • #kattensvaern
  • #kattensværn
  • #happynewyear
  • #nytår

Gør en forskel!
Støt Kattens Værns arbejde med de vilde og herreløse katte lige her.

Kontakt

Mogens Wilbert

Pressekontakt Bestyrelsesformand for Kattens Værn 40427618

Mathilde Ramsgaard

Pressekontakt Social Media Manager Sociale medier og content

Relateret materiale