Pressemeddelelse -

Ja tak til svensk model på prostitutionsområdet

I Frankrig har parlamentet for nylig vedtaget en lov, der med straffer køb af seksuelle ydelser. Loven er blandt andet begrundet med, at 80 procent af de prostituerede i Frankrig menes at være handlede til prostitution. I Sverige har det siden 1999 været forbudt at købe sex hos prostituerede. Onsdag vedtog Europaparlamentet at anbefale medlemslandene at i Sveriges fodspor på prostitutionsområdet. Dermed er de første skridt taget til en fælles europæisk holdningsændring til prostitution.

”Lovgivning har jo i mange andre sammenhænge vist sig at være kulturbærende. Se bare på rygeloven, loven, der forbyder spritkørsel og ophævelsen af revselsesretten. I alle de tilfælde har det vist sig, at loven baner vejen for en holdningsændring. Og på prostitutionsområdet har det gang på gang vist sig, at oplysning og kampagner ikke er tilstrækkeligt. Alle ved, at menneskehandel findes, også i Danmark. Alligevel er der masser af kunder til de udenlandske kvinder. Hvis vi vil trafficking til livs, må vi sætte ind overfor prostitution generelt”, fastslår Lisbeth Trinskær.

”I Danmark er det næppe som i Frankrig 80 procent af de prostituerede, der er handlede til prostitution, men der er alligevel noget der tyder på, at vi ser en holdningsændring hos nogle danske mænd, der er udtryk for et værdiskred. I sommeren 2013 viste en undersøgelse fra Ligestillingsministeriet, at hver syvende danske mand syntes det er okay at købe sex hos en kvinde, der er handlet til prostitution. Vi taler her om en kvinde, der sælger sex imod sin vilje.  Den slags kynisme er det rimeligt at dæmme op for med lovgivning, hvis man vil kalde sig et velfærdssamfund. Og derfor hilser vi EU Parlamentets anbefaling af den svenske model velkommen”, siger Lisbeth Trinskjær, landsformand for KFUKs Sociale Arbejde.

I går kom det frem, at nye tal fra Center mod Menneskehandel viser en stor stigning i antallet af ofre for menneskehandel i Danmark. Og de tal er formentlig kun toppen af isbjerget. 90 procent af ofre for menneskehandel i Danmark anslås at være handlede til prostitution.


Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • forbud mod købesex

KFUKs Sociale Arbejde er til for mennesker, der er havnet i en svær situation på grund af hjemløshed, stof- og alkoholmisbrug, psykisk sygdom og fattigdom.

Vi hjælper med omsorg i form af en seng at sove i eller et varmt måltid. Vi hjælper også den enkelte med at komme videre i tilværelsen gennem samtale, rådgivning og som bisidder i kontakten med myndigheder. Gennem konkret praktisk støtte gør vi det muligt for mange sindslidende og misbrugere at bo i eget hjem.