Pressemeddelelse -
Stjerneregn til Faderen på Det Kongelige Teater
Anmelderne er vilde med Faderen. I sær Søren Sætter-Lassens længe ventede comeback til scenen kaster rosende ord af sig
Seks stjerner. Fem stjerner. Søren Sætter-Lassen, Bodil Jørgensen og Ghita Nørby begejstrer lige nu landets anmeldere med deres flotte præstationer i August Strindbergs psykologiske drama Faderen på Det Kongelige Teater. I sær Søren Sætter-Lassens fortolkning af den detroniserede Ritmester betager publikum med sin rå intensitet.
Berlingske giver forestillingen seks stjerner og skriver: ”Lysende klar opsætning af Strindbergs »Faderen« med Søren Sætter-Lassen i tragikomisk tour de force”.
Jyllandsposten kvitterer med fem stjerner, og understreger sin begejstring med ordene: ”Det er en formidabel, bevægende og underholdende forestilling, der burde være at finde på repertoiret de næste mange år”.
Både Frederiksborg Amts Avis og Kristeligt Dagblad honorerer også med fem stjerner, Politiken med fire og Information, der ikke giver stjerner, skriver: ”En uafrystelig forestilling med Søren Sætter-Lassen som manisk faderfigur. Og med medfølelsen som trumf”.
Weekendavisen uddeler heller ikke stjerner, men skriver: "Aldrig har skarpere kønskampsprojektiler hvirvlet gennem luften på en scene".
Faderen kan opleves i Skuespilhuset frem til 18. januar 2014.
Emner
- Teater
Kategorier
- søren sætter-lassen
- det kongelige teater
- teater
- skuespil
- faderen