Skip to main content

KIA biler holder prisen bedst

Nyhed   •   Dec 27, 2018 10:20 CET

KIA Ceed SW er én af to bilmodeller der topper listen over lavest værditab under ejerskabet

Fredericia, den 27. december 2018 – KIA har igennem de sidste fem år fastholdt en topplacering på listen over biler, der holder brugtprisen bedst. I den seneste værditabs analyse fra Bilbasen, som nyligt blev offentliggjort, opnår KIA en flot førsteplads med det laveste værditab sammen med Skoda.

Det vigtigste for totaløkonomien ved et bilkøb er afskrivningen i løbet af ejerskabet – jo lavere værditab, jo bedre investering. Et lavt værditab er ofte kendetegnet ved, at modellen har haft en fast og stabil pris samt et højt udstyrs- og kvalitetsniveau. Det høje kvalitetsniveau er et udtryk for, at modellen lever op til købernes forventninger om kvalitet og køreegenskaber.

KIA har sammen med Skoda været det klart mest værdifaste mærke på markedet i flere år. Årets værditabsanalyse er ingen undtagelse. I den nyligt offentliggjorte analyse, kårer Bilbasen KIA Ceed SW og Skoda Octavia Combi som de to bilmodeller, der taber mindst i værdi. Analysen viser, at de to modeller taber 37 % af deres nypris over en treårig periode og 60.000 km. Det er en af de laveste afskrivninger Bilbasen har målt. Det er i runde tal 10 % lavere end gennemsnittet for mellemklassen.

Mærke Model Nypris Værditab 3 år / 60.000 km
KIA Ceed SW 229.994 37%
Skoda Octavia Combi 227.000 37%
Toyota Autis Hybrid st. car 260.990 38%
Dacia Lodgy 144.980 38%
VW Golf Variant 260.197 38%
Hyundai i30 st. car 214.995 39%

Markedsanalytiker fra Bilbasen; Jan Lang forklarer den fordelagtige afskrivning således: ”For KIAs vedkommende skyldes det blandt andet, at de har et garantikoncept, der med syv års garanti er meget stærkt, og så har de gennem mange år holdt en fornuftig prispolitik, der har øget tilliden til mærket”.

Kendetegnet for de to modeller i top er, at der i både KIAs og Skodas tilfælde er tale om stationcar udgaven. Det er helt generelt for analysen, at stationcar som biltype holder prisen bedst.

Ser man på den generelle afskrivningsprofil på mærke-niveau, er det ligeledes KIA og Skoda, der med et værditab på 41 %, deler en topplacering.

Mærke Generelt værditab 3 år / 60.000 km
Skoda 41%
KIA 41%
Toyota 42%
Hyundai 42%
Dacia 42%

Noter til redaktøren:

Bilbasens afskrivningsprofiler baserer sig på forholdet mellem bilernes nypris minus 4 % rabat og brugtbilernes annoncerede priser minus 2 % rabat. Afskrivningsprofilerne dannes over de seneste 72 måneders afskrivninger, og giver en vurdering af afskrivning i et tre årigt perspektiv, hvor bilen kører 60.000 km, er serviceret efter forskrifterne og sælges i ren handel i stand A/B. I analysen er forudsætningen, at der ikke sker en afgiftsomlægning i den treårige periode.