Skip to main content

KIA præsenterer sin vision for fremtidig mobilitet på CES 2018

Pressemeddelelse   •   Jan 09, 2018 08:28 CET

På CES 2018 præsenterer KIA bl.a. et Niro EV koncept med en rækkevidde på 383 kilometer uden emissioner.

Fredericia, den 9. januar 2018 – KIA Motors præsenterer i dag sine fremtidsvisioner for mobilitet på Consumer Electronics Show (CES) 2018 i Las Vegas. Under sin nye vision "Boundless for all" præsenterer KIA en fremtid, hvor mulighederne for mobilitet og transport er ubegrænsede. For at udvide horisonten med mobilitetstjenester demonstrerer KIA også en række nye teknologier som en del af sin nye strategi for mere autonome biler, biler der er forbundet med deres omgivelser og miljøvenlige/elektriske biler.

”Boundless for all” er KIAs fremtidige vision - hvor alle har mulighed for at nyde den uendelige værdi af fremtidens mobilitet. Dette er KIAs manifest for sin rolle som mobilitetsleverandør i fremtiden. I dag er forbrugerne bundet af tanken om, at en bil ”bare er et køretøj”, men KIA forpligter sig til at tilbyde en bredere løsning på mobilitet. "Boundless for all" repræsenterer en fremtid, hvor et køretøj kan være så meget mere end summen af sine mange dele ", sagde Dr. Woong-chul Yang, Vice Chairman og chef for KIAs R&D Center.

KIAs strategi er baseret på tre hovedelementer, der præsenterer KIAs vision for fremtidig personlig transport:

  • Autonome – KIA planlægger at kommercialisere niveau 4 for autonom bilteknologi med testkørsel af deres "Smart City" teknologi, der påbegyndes i 2021.
  • Opkobling - I 2025 vil KIA indføre opkoblingsteknologier på tværs af alle segmenter og sigte mod at gøre hver enkelt model tilgængelig med en ny form for opkobling, så bilerne ”snakker sammen” med deres omgivelser inden 2030.
  • Miljøvenlig/elektrisk - KIA introducerer 16 nye avancerede drivlinjer inden udgangen af 2025, herunder en række nye hybrider, plug-in hybrider og elbiler samt en helt ny brændselscelle-model i 2020.
  • Udover disse teknologier annoncerede KIA sine planer om at udbrede sin bildelingstjeneste "WiBLE", som blev lanceret i Korea i 2017 – til nye regioner fra 2018, begyndende med Europa.

    Autonome biler og hvad dertil hører

    På CES 2018 præsenterer KIA en række interaktive udstillinger, der kombinerer eksisterende og fremtidige teknologier. Disse viser bl.a., hvordan køretøjer kan optimeres ved at ”snakke sammen” med andre køretøjer samt dets omgivelser samtidig med, at de bliver mere selvkørende.

    KIAs udstillinger på CES 2018 giver et indblik i, hvordan man forestiller sig en fremtid med autonome biler. Besøgende kan interagere med KIAs autonome drivteknologier under udvikling gennem en Virtual Reality (VR) simulator, samtidig med at man oplever en V2X diorama, der demonstrerer, hvordan bilen kan forbindes med andre køretøjer og dets omgivelser.

    Producenten planlægger en storstilet test af autonome teknologier på offentlige veje fra 2019, hvilket baner vej for kommerciel produktion af teknologien. KIA har til formål at kommercialisere niveau 4 for selvkørende biler med et nyt ”Smart City” pilotprojekt fra 2021.

    "KIAs forbundne biler vil være både grænseløse og forbundne og tilbyde en ny slags mobilitetsoplevelse. Virtual reality, selvkørende biler og bilen forbundet til dens omgivelser blev engang betragtet som teknologier tilhørende en fjern fremtid. Alt dette bliver en realitet før forventet, og KIA undersøger, hvordan disse nye teknologier skal distribueres til vores kunder. Vores strategi og vision for fremtidig mobilitet demonstreres af en række interaktive displays, der viser, hvad vores kunder kan se frem til”, siger Vice Chairman; Yang.

    16 nye elektriske køretøjer inden udgangen af 2025

    KIA vil fortsætte med at udvide sin portefølje af miljøvenlige biler i de kommende år og planlægger at tilbyde i alt 16 nye elektriske køretøjer inden 2025, herunder en brændselscelle-bil (FCEV) i 2020.

    "Inden udgangen af 2025 vil vi tilbyde i alt 16 avancerede drivlinjer fordelt på fem nye hybrider og plug-in hybrider, fem nye batteri-drevede EV'er og en helt ny FCEV til massemarkedet. På grund af lanceringen i 2020 vil denne FCEV afspejle KIAs indsats for at realisere en fremtid med nul-emission- mobilitet", sagde Vice Chairman; Yang.

    Som led i denne strategi udstiller KIA deres Niro EV koncept på CES 2018. KIA Niro EV konceptet kombinerer det stilfulde design af en moderne kompakt SUV med høj effektivitet af en avanceret elektrisk drivlinje, der repræsenterer det næste trin i mærkets igangværende rejse til elektrificering.

    Niro EV konceptet er skabt af KIAs designstudio i Korea, og er en fuldt elektrisk kompakt SUV. Det aerodynamisk effektive chassis gør det let for vinden at glide over, rundt og under køretøjet. Den traditionelle grill - der ikke længere kræves til motorkøling - erstattes af et glat interaktivt displaypanel kombineret med en ultra-slank lygteteknologi foran. I profilen trækker konceptet inspiration fra den nuværende Kia Niro, med en modig kompakt crossover-silhuet, forhøjet chassis og bred C-søjle. Niro EV konceptets glatte bagside har rene og skarpe bagkanter, der gør det lettere for vinden at flyde væk fra bagsiden af bilen.

    Med en lydløs elektrisk drivlinje og forventningen om, at en sådan bil vil blive brugt mest i by- og forstæder, præsenterer Niro EV konceptet nye teknologier til forbedring af fodgængernes sikkerhed.

    Konceptets nye Active Pedestrian Warning System (APWS) består af en kombination af kameraer, genkendelsesteknologi og højttalere. Hvis systemet registrerer en fodgænger eller cyklist, som krydser bilens vej, lyder der en alarm fra højttalersystemet, der er specifikt rettet mod den pågældende person, og advarer dem om bilens tilstedeværelse. APW-systemet er matchet op med Niro EV konceptets nye interaktive belysningssystem, der giver førere, passagerer og fodgængere en meget intuitiv visuel kommunikation med køretøjet.

    Indenfor er kabinen designet med et rent, minimalistisk og digitalt udseende, hvilket skaber større brugerinteraktion med nye teknologier og funktioner. Dashboardets vandrette layout har brede og glatte overflader med et design som nærmest indkapsler føreren og passagererne. Effekten er en følelse af plads og ro i kabinen, som yderligere styrkes af de bløde nuancer af sølv, grå og bronze, der dækker hver overflade.

    Niro EV konceptet er drevet af næste generation el-drivlinje, der anvender nye produktionsteknologier øremærket til KIA EV modellerer fra KIA i nær fremtid. Energien leveres af en højkapacitets 64 kWh lithium- polymer batteripakke, parret med en kraftig 150 kW elektrisk motor. Niro EV konceptet antyder en rækkevidde på 383 kilometer uden emissioner.

    Interaktive udstillinger giver et smugkik på ny bilteknologi

    På CES 2018 udstiller KIA sine nyeste HMI-teknologier; autonome køreegenskaber og verdens første 5G-forbindelse i bilen. Disse præsenterer nyskabelser, som kunne tilpasses til brug i mærkets fremtidige køretøjer. KIA demonstrerer disse innovationer gennem et sæt interaktive oplevelser i cockpit-stil, der præsenterer mærkets ”Beyond Autonomous Driving” -syn med teknologier, som inaktive passagerer kan nyde godt af i en fremtid med autonomi i køretøjer.

    Det første cockpit giver besøgende mulighed for at opleve Niro EV konceptets banebrydende nye HMI, med øget interaktion mellem føreren/brugeren og køretøjet. Systemerne til infotainment og HVAC (varme, ventilation og aircondition) styres af berøring og fagter, med rattet som fjernbetjening. Føreren kan ”swipe” langs et perforeret læderområde nederst på rattet med forskellige bevægelser med det formål at skifte mellem favoritmusik, skrue op på lydstyrken og justere indstillinger for kabineventilation. Et digitalt dashboarddisplay giver yderligere information til føreren, som f.eks. køreindstillinger, status for drivlinjen etc.

    HMI systemet skaber en mere digital interaktion mellem bil og fører end i et traditionelt køretøj, hvilket giver førerne mulighed for at logge ind på bilen ved hjælp af ansigts- og stemmegenkendelse. Ansigts- og stemmegenkendelsesteknologien, der er udviklet i samarbejde med Amazon Web Services (AWS), byder føreren velkommen og tilpasser bilens indstillinger baseret på forudindstillede individuelle præferencer. Ved at udnytte ”Amazon Rekognition” og ”Amazon Polly” – en yderst præcis ansigtsanalyse og taletjeneste fra AWS – deaktiverer systemet mange af bilens funktioner, hvis føreren ikke bliver godkendt i identifikationsprocessen.

    HMI-cockpittet på CES 2018 lader brugerne eksperimentere med disse spændende nye bilteknologier.

    Et andet cockpit demonstrerer verdens første 5G-forbindelse i bilen – med en realtidsforbindelse etableret mellem Las Vegas og Seoul, Korea. 5G-forbindelsen gør det muligt for brugere at streame indhold pålideligt i bilen, når de er forbundet med udstillingens infotainment system.

    Det andet cockpit præsenterer også Niro EV konceptets Separate Sound Control System, der giver brugerne både i front og i bag mulighed for at opleve KIAs lydadskillelsesteknologi. Teknologien tillader front- og bagpassagerer at lytte til deres egen musik samtidig uden at forstyrre hinanden. Systemet har otte højttalere installeret i nakkestøtterne samtidig med at det pumper lyden ud for hver sæderække og ved hjælp af støj-afbrydelsesteknologi til at "mute" lyd fra andre pladser i bilen. Ved at skabe to lydzoner i bilen kan passagerer på hhv. forsæder og bagsæder nyde separat musik eller podcasts. KIA mener, at deres internt udviklede teknologi kan tilpasses for at øge passagerkomforten i fremtidige produktionsbiler.

    Slutteligt kan besøgende opleve KIAs egen autonome køreteknologi via en række virtual reality-udstillinger. VR-simuleringerne viser KIAs autonome køreteknologier i en række miljøer via VR-headset.

    WiBLE-delingstjeneste til lancering i Europa i 2018

    KIA har i dag annonceret planer om at udbrede sin "WiBLE" -delingsservice til nye regioner, der muliggør mobilitet i byer og forstæder. WiBLE blev lanceret i Korea i 2017 – det står for ”Widely Accessible” – og er en delebilsordning, som vil blive introduceret på visse europæiske markeder og byer fra slutningen af 2018. KIA planlægger at udvide tjenesten til andre markeder over hele verden i de kommende år.

    WiBLE vil blive bredt ud i større byer i de udpegede områder, som en serviceydelse til kunder, der lejlighedsvis har brug for en fleksibel køremulighed eller ønsker en mere bekvem køremulighed i byen, men ikke selv er ejer af en bil.

    I Korea har WiBLE-brugere adgang til en række forskellige KIA-modeller, herunder Soul EV, Niro hybrid og større modeller. Bilerne er udstyret med en række af KIAs aktive sikkerhedsteknologier, der hjælper kunderne med at komme sikkert rundt i en bil, som de måske ikke er bekendt med. Dette format forventes at blive overført til nye WiBLE-markeder.

    WiBLE er tilgængelig via en smartphone app. Brugere betaler derefter for individuelle ture i et WiBLE-køretøj, opkrævet alt efter den tid, de bruger bilen. WiBLE i Europa gør det muligt for brugerne at gennemføre envejs-ture, som ikke kræver, at de returnerer bilen til udgangspunktet for maksimal bekvemmelighed og værdi for pengene.

    KIA vil offentliggøre de første europæiske placeringer til lanceringen af WiBLE senere i 2018.

    KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

    KIA Import Danmark AS kunne sidste år fejre 20 års jubilæum i Danmark med endnu et flot salgsresultat på over 11.000 enheder, som er med til at forankre KIAs position i markedet, og bekræfter at KIA har kundernes tillid. 2017 byder på rigtig mange nye modeller - blandt andet helt ny Rio og helt ny Picanto, som står for en stor del af KIAs salg i Danmark. Og ikke mindst high performance modellen; Stinger, som repræsenterer et endnu uudforsket territorium for KIA, skal revolutionere den måde, folk opfatter brand'et og føre KIA ind i en ny tidsalder.