Pressemeddelelse -

PC Maskiner: De bedste grisehytter til udegående- og frilandsgrise

Skal dit landbrug snart have nye grisehytter? PC Maskiner producerer grisehytter af højeste kvalitet som den ideelle løsning for udegående grise og frilandsgrise. Med deres utrolige holdbarhed kan grisehytterne stå solidt på marken de næste 10 år. PC Maskiners husdyrshytter er en god investering med fokus på dyrevelfærd og sikkerhed, og som kan skræddersyes efter dine behov.

PC Maskiner har flere forskellige typer grisehytter, farehytter og drægtighedshytter. De kan leveres med eller uden isolation i gavlen, så du kan skræddersy hytterne til dine ude- og frilandsgrises behov. Alle grisehytter er lavet af højeste kvalitet, der sikrer en lang holdbarhed.

Hvem er PC Maskiner?

PC Maskiner er en mindre, men utroligt alsidig smede- og maskinforretning. De producerer blandt andet grisehytter og kalvehytter og sælger nye såvel som brugte have-, park- og landbrugsmaskiner til ind- og udland. Derudover udfører de alt reparations- og konstruktionsarbejde og har stor erfaring med at producere staldinventar til løsdrift.

PC Maskiner kan derfor hjælpe dig med en bred vifte af løsninger til dit landbrug, hvad end du er professionel eller privat landmand.

Husdyrshytter, der fungerer – kvalitet og lang holdbarhed

PC Maskiners produktion af husdyrshytter er nøje gennemtænkt og udført efter mange besøg ude hos landmænd. Det sikrer, at PC Maskiner får inputs fra den virkelige landsbrugsverden, så deres hytter altid fungerer optimalt i praksis. For eksempel har PC Maskiner, siden de overtog produktionen af Spøttrup Hytten, opgraderet materialer og udskiftet trægavle med galvaniseret stål. Efter 10 år kan hytterne stadig stå solidt på marken, og det er derfor hytter, der fungerer i praksis og vil være en god investering for dig som landmand.

Spøttrup Hytten: Prisvindende hytte for bedre dyrevelfærd

PC Maskiner producerer og sælger Spøttrup Hytten, den prisvindende husdyrshytte, der er indrettet på en måde, så grise og kalve kan få en hytte med optimale forhold.

For eksempel er rundbuehytten til grise indrettet med varme, lys og snoretræk, som skal lokke smågrisene væk fra soen og ud i sikkerhed. På den måde sikres, at smågrisene ikke ligges ihjel af soen.

Med den gennemtænkte indretning og fokus på dyrevelfærd estimerer PC Maskiner, at sikkerheden i Spøttrup Hytten kan redde mange smågrise. I 2012 vandt Spøttrup Hytten sølvmedalje ved Landsskuet i Herning for størst aktuel nyhedsværdi for landmænd.

Forskellige typer grisehytter – skræddersyede til dine behov

Vil du have grisehytter med fuldisolation i både gavl og tag, en farehytte i rundbuemodel eller en drægtighedshytte, der både kan bruges til grise, får og geder? Mulighederne er mange, og du kan skræddersy hytter til netop dine behov som professionel såvel som privat landmand.

Du finder fire forskellige hytter til grise hos PC Maskiner:

Farehytte – Model A: Med den klassiske model A får du en danskproduceret og anerkendt grisehytte, der står i mange besætninger med udendørs hold. Hytten har galvaniserede plader på både tag og sider, og isoleringen består af 50 mm flamingo. Udstyr til hytten er blandt andet forgård, låge, gitterlåge, faretrin og vinterstrimler.

Farehytte – NY Model A: Den nye model A passer for eksempel godt til frilandsgrise, der kræver fuldisolation med 50 mm polystyrenplader i gavl såvel som tag. Hytten har med sin totalgalvanisering en god holdbarhed, der gør den til en fornuftig investering. Farehytten har en dør i hver ende, hvilket gør det meget nemmere at rengøre den og tilse dyrene.

Farehytte – Rundbuemodel: Rundbuemodellen fås i to forskellige størrelser alt efter behov. Begge typer kommer med mulighed for at separere grisehulen med udvendig lukning og gasvarmesæt. Tilbehøret til rundbuemodellen er det samme som Model A-hytten.

Drægtighedshytte: Sidst, men ikke mindst sælger PC Maskiner også den større drægtighedshytte. Den fås også i to størrelser, og begge fremstilles med holdbare stålgavle og isoleret stålpladetag. Alt efter behov kan drægtighedshytterne leveres med eller uden isolerede gavle. Drægtighedshytterne kan både bruges til grise, får og geder – og for grisene kan de også bruges til både opfedning og fravænning.  

Related links

Emner

  • Landbrug

Kategorier

  • grisehytter
  • dyrevelfærd
  • landmand
  • grise
  • landbrug

PC Maskiner er en smede- og maskinforretning, der både sælger og producerer husdyrshytter. De forhandler både med professionelle og private landmænd og sikrer sig, at deres produkter altid fungerer i praksis og bliver lavet af bedste kvalitet. PC Maskiner står for eksempel bag den prisvindende Spøttrup Hytten, der er indrettet med tanke på at opnå bedst mulig dyrevelfærd og sikkerhed.