This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

KommuneKredit offentliggør Årsrapport 2019

Pressemeddelelse -

KommuneKredit offentliggør Årsrapport 2019

SAMMENDRAG

▪ Udlån og leasing voksede med 8 mia. kr. til 185 mia. kr.
▪ Nettorenteindtægterne var på 496 mio. kr. mod 441 mio. kr. i 2018, hvilket er på linje med forventningen ved halvåret 2019.
▪ Årets resultat blev på 596 mio. kr. før skat til dels grundet positive værdireguleringer på 227 mio. kr.
▪ Årets totalindkomst blev på 441 mio. kr. mod 405 mio. kr. i 2018.
▪ Egentlig kernekapital (CET1) svarende til egenkapitalen steg til 8.179 mio. kr. fra 7.736 mio. kr. ved udgangen af 2018.
▪ Egenkapitalgraden steg til 3,5% ultimo 2019 fra 3,4% ultimo 2018.

KommuneKredit har i dag den 19. marts 2020 offentliggjort Årsrapport 2019.

KommuneKredit oplevede en tilfredsstillende økonomisk udvikling i 2019. Udlån og leasing voksede med 8 mia. kr. til 185 mia. kr. Dermed dækker foreningen stort set hele det kommunale og regionale finansieringsbehov inden for rammerne af den danske regulering af kommuner og regioners opgavevaretagelse og EU’s statsstøtteregler.

Nettorenteindtægterne var 496 mio. kr. i 2019 og omkostningerne 126 mio. kr. Det svarer til 0,05 pct. af aktiverne. Positive værdireguleringer på 227 mio. kr. medfører et resultat på 596 mio. kr. før skat og 448 mio. kr. efter skat.

I overensstemmelse med KommuneKredits vedtægter må foreningen ikke udbetale udbytte, og resultatet efter skat overføres derfor til egenkapitalen. KommuneKredits egenkapitalgrad var 3,5 pct. ved udgangen af 2019 mod 3,4 pct. i 2018.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten siger bestyrelsesformand Lars Krarup: "KommuneKredit udsteder obligationer på vegne af kommuner og regioner, og pengene udlåner vi til lokale offentlige investeringer til lavest mulige renter – på helt lige vilkår, uanset hvor det er i landet. Vi har ikke til formål at tjene penge.”

Han fortsætter: "Når den grønne omstilling og klimatilpasning skal gennemføres lokalt i Danmark – og der dermed skal foretages store langsigtede investeringer – kan finansieringen derfor med fordel ske til lavest mulige omkostninger i KommuneKredit. Der er muligheder inden for gældende regulering, f.eks. offentlig transport, energieffektivisering af offentlige bygninger, bæredygtige forsyningsanlæg og kystbeskyttelse. Jeg mener, at reguleringen kan tilpasses, så vi i endnu højere grad får mulighed for at understøtte regeringens klimamål og behovet for klimatilpasning.”

Adm. direktør Jens Lundager supplerer: "Den aktuelle situation omkring COVID-19 har indflydelse på de finansielle markeder, men situationen forventes ikke at påvirke vores mulighed for at servicere kunderne. Skulle markederne lukke helt ned, sikrer vores likviditetsberedskab, at udlånet kan fortsætte upåvirket i en meget lang periode. Alle KommuneKredits funktioner kan videreføres uanset medarbejdernes lokation.”

FORVENTNINGER TIL 2020
KommuneKredit har en stærk markedsposition og lav risikotolerance. Vi forventer derfor en stabil udvikling i 2020, hvor vi fastholder egenkapitalgraden over 3 pct. Vi forventer samtidig et nettoudlån på ca. 2 mia. kr. og nettorenteindtægter på omkring 400 mio. kr. 

Vi har igangsat en ambitiøs transformation, der skal bringe KommuneKredits processer og systemer up-to-date. På den baggrund forventer vi, at administrationsomkostningerne i 2020 stiger til 150 mio. kr.

Emner

Tags


KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner og regioner og til selskaber/institutioner med 100 pct. kommunegaranti.

KommuneKredit er kommunernes og regionernes eget finansieringsselskab og er alene til for vores kunders skyld.

Pressekontakt