De har lagt volden bag sig

Når vold er det sprog man taler bedst, kan det være svært at lægge fra sig. Det er alligevel lykkedes for Amir og Henrik. På et voldsforebyggelsesprogram i fængslet har de lært at bruge dialog i stedet for.

Amir og Henrik sidder begge i fængsel. Amir sidder for drab, drabsforsøg, ildspåsættelse og vold. Henrik sidder for drabsforsøg. Begge er fast besluttet på, at det er sidste gang de sidder i fængsel. Og de tror på det.

Deres domme taler næsten for sig selv: Volden har været styrende for den måde, de har levet deres liv på indtil nu. Derfor har de deltaget i Kriminalforsorgens Voldsforebyggelsesprogram, og har fået lært at tænke på konsekvenserne, før de knytter næverne. Og konsekvenserne kan være, at de ikke kan nå de mål, de har sat sig.

Det er vigtigt at have et mål
Voldsforebyggelsesprogrammet består af 37 fælles lektioner med op til otte deltagere og tre individuelle samtaler. Programmet har fokus på, at deltagerne forstår, hvor vigtigt det er at have nogle sociale mål og at være i stand til at nå dem.

”Vi træner dem i at kende de livsstile og daglige rutiner, der øger risikoen for, at de begår vold og som forhindrer dem i at nå deres mål. De trænes også i at mærke signalerne på, at de er ved at opbygge vrede, f.eks. tanker og kropslige tegn, så de kan nå at stoppe op og tænke over, hvad der vil ske, hvis de fortsætter,” fortæller Frank, der er tidligere fængselsbetjent og nu instruktør i og ansvarlig for voldsforebyggelsesprogrammet.

”Vi lærer at håndtere problemerne på en ordentlig måde. Vi snakker om, hvad vores mål er. Mit mål er at starte i skole, få en uddannelse og gerne et job. Jeg har siddet inde for vold siden sidste år. Og jeg vil ikke i fængsel igen,” understreger Henrik, der sammen med Amir deltager i programmet for at få nogle redskaber, så de kan begå sig både uden for fængslet, men også inde i fængslet.

Dialog i stedet for en brækket næse
Amirs mål er at være voldsfri, kriminalitetsfri og at kunne etablere sig ude i samfundet. Det er faktisk anden gang, han er med i programmet. For 8 år siden var han også igennem det.

”Da jeg var ung slog jeg på alt. Brutalitet var min politik. Jeg vidste ikke andet. Nu har jeg fået mere personlig kontrol. Jeg er blevet bevidst om, at jeg knytter mine næver, får øget puls og hjertebanken og bider tænderne sammen, når jeg bliver sur. Nu forsøger jeg i stedet at tage nogle dybe vejrtrækninger,” fortæller Amir, der nærmest dagligt kommer i situationer, som han før ville have løst med vold.

”For eksempel i vores køkken her i fængslet. Vi er 30-40 mand om at dele det. Og der er bare nogen, der tror, at deres mor er her. Det kan få mig op i et rødt felt. Tidligere ville konsekvensen være, at jeg brækkede næsen på nogen. Men nu tager jeg snakken med dem i stedet. Jeg har fundet ud af, at jeg kommer længere uden vold,” fortæller han, og tilføjer, at det har taget ham mange år at nå hertil.

”Det er ligesom, når man går ind på fodboldbanen første gang. Det kræver øvelse og tager tid, før du bliver den bedste frisparkspiller,” siger han.

Ignorerer provokationer
På samme måde har Henrik oplevet episoder, som han håndterer på en anden måde.

”Jeg har skiftet tankegang. Jeg kan godt føle, at vold ikke er det rigtige at bruge,” siger han, og fortæller et eksempel med en værkmester i fængslet, han ikke har det så godt med.

”Jeg tror ikke, han kan lide mig. Han har været meget efter mig. Men efter det her forløb er jeg blevet opmærksom på mine negative tanker, når jeg føler, at han taler ned eller aggressivt til mig. Det betyder, at jeg kan håndtere situationen og nå at gå, hvis det er nødvendigt. Hvis ikke jeg gør det, kan det hurtigt udvikle sig til vold. Men det har været svært at lære at trække på skuldrene,” siger han.

Vil ikke tilbage til kriminalitet
Både Henrik og Amir er sikre på, at de kan holde sig fra at falde tilbage i deres tidligere aggressive adfærd og dermed havne i kriminalitet igen.

Og de har klare planer for deres fremtid. Henrik starter på 10. klasse inde i fængslet, og vil fortsætte med at tage en HF, mens Amir skal i lære som bager.

Erfaringerne med voldsforebyggelsesprogrammet er, at færre end ellers vender tilbage til et fængsel inden for to år efter deres løsladelse. Halvdelen af deltagerne begår ikke vold igen.

”Der er ingen tvivl om, at voldsforebyggelsesprogrammet virker rigtig godt i forhold til mindskelse af recidiv og især voldeligt recidiv, fordi det er meget fokuseret på den enkeltes behandling,” fortæller Frank, der som instruktør bliver glad for at se den forskel, der er sket med Henrik og Amir, mens de har været hos ham.

Fakta: Kriminalforsorgens Voldsforebyggelsesprogram
Målet er, at deltagerne får:

• Øget motivationen for at undgå vold og arbejde frem mod socialt accepterede mål
• Større bevidsthed om egne risikofaktorer i forhold til vold/aggression
• Strategier og færdigheder til at kunne håndtere og få mere kontrol over risikofaktorer i forhold til vold/aggression
• Udarbejdet en plan og strategi mod tilbagefald.

Målgruppen er klienter, som er i fare for at vende tilbage til kriminalitet og har en eller flere af nedenstående karakteristika:

• Udviser et mønster af voldelig adfærd
• Er dømt for lovovertrædelser som drab, vold, trusler, røveri, narko, afpresning m.m.
• Har et afsoningsforløb præget af vold/trusler

Kriminalforsorgens programvirksomhed
Kriminalforsorgen har forskellige programmer, hvor man arbejder med dømtes afvigende værdier og holdninger til samfundet, som genererer kriminel livsstil. Målet er, at der kommer færre fremtidige ofre, og at understøtte de dømtes muligheder for fremover at bidrage positivt til samfundet.

Ud over klientudbyttet og udbyttet for samfundet i form af færre ofre, er der flere sidegevinster ved programvirksomhed. Det er erfaringen, at de adfærdsændringer, der sker hos de indsatte gennem programdeltagelse, har positiv indvirkning på bl.a. de indsattes vredes- og problemhåndtering og dermed har væsentlig betydning for den dynamiske sikkerhed i fængsler og arrester.