Den ’bløde’ udslusning kan være hård

Kriminalforsorgens fortælling om pensionerne som ’bløde’ institutioner, der skal reparere de indsatte efter opholdet i de ødelæggende og ’hårde’ fængsler, er for unuanceret, viser ph.d.-afhandling.

Kriminalforsorgens syv pensioner er sat i verden for at lette overgangen fra fængsel til frihed. Det socialpædagogiske arbejde på pensionerne bliver ofte fremstillet som ’blødt’ modsat forholdene i de ’hårde’ fængsler. Men skelnen mellem de ’bløde’ pensioner og de ’hårde’ fængsler kræver nuancering, fortæller Nanna Koch Hansen, der er ph.d. i pædagogik fra Københavns Universitet, hvor hun har skrevet afhandlingen ’Opdragelse til løsladelse’.

”Kriminalforsorgen har en stærk fortælling om, at fængslerne er ’hårde’ og ødelæggende for de indsatte, hvor pensionerne ses som de gode, der gennem den ’bløde’ udslusning skal løse de problemer, som systemet langt hen ad vejen selv har skabt i fængslerne. Jeg har undersøgt dette paradoks i kriminalforsorgen på to pensioner, hvor jeg har observeret og interviewet både indsatte og ansatte,” siger Nanna Koch Hansen, som blandt andet fik inspirationen til sin ph.d. fra sit tidligere arbejde for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Den bløde samtale kommer tæt på
På pensionerne hjælper personalet de indsatte med en masse praktiske ting, såsom at få en bolig og et job, men udslusningen inkluderer også en lang række samtaler mellem personalet og de indsatte. Samtalerne går meget tæt på de indsattes privatliv og kan være en hård omgang for de indsatte:

”Det er nogle meget private forhold som kriminalforsorgen interesserer sig for. I starten bliver man jo sat i fængsel, fordi man har begået en strafbar handling, men i slutningen af afsoningen er der pludselig en kriminalforsorg, som interesserer sig for, hvordan man taler med sin kone, putter sine børn og gør rent i sit køkken. Lige pludselig interesserer Kriminalforsorgen sig for hele afsonerens liv på en måde, som godt kan føles meget indgribende for afsoneren,” siger Nanna Koch Hansen og fortsætter:

”Der ligger en magtudøvelse i det pædagogiske arbejde på pensionerne, som nemt kan overses, fordi pensionerne fremstilles som de gode og ’bløde’ modsat andre former for magtudøvelser, som mere tager karakter af eksplicit straf og på den måde fremgår mere synlige. Kontrasterne mellem pensioner og fængsler er derfor ikke nødvendigvis så store, som de bliver malet op til at være,” siger Nanna Koch Hansen.

Ifølge Nanna Koch Hansen er det interessant, at Kriminalforsorgen indtager en rolle som en institution der overvåger og straffer samtidig med den omfavner og opdrager.

”Kriminalforsorgen, især pensionerne, har en opdragende rolle, som skal kende, tage hånd om og drage omsorg for de indsatte på alle mulige leder og kanter, men samtidig er dens formål netop også at straffe,” siger Nanna Koch Hansen.

Mindre risiko for recidiv
Ifølge kriminalforsorgens recidivstatistik er der mindre risiko for tilbagefald i kriminalitet, hvis den sidste del afsoningen sker på en pension.

Den seneste statistik fra kriminalforsorgen (2011-2015) viser, at der er 23 pct. risiko for recidiv på pensionerne, hvorimod der er hele 49 pct. risiko i de lukkede fængsler og 39 pct. i de åbne fængsler. Så set ud fra den statistik virker pensionerne, men Nanna Koch Hansen ønsker heller ikke at sætte spørgsmålstegn ved værdien af pensionerne.

”Det er en kæmpe opgave, de stiller sig selv ude på pensionerne, at de i løbet af få måneder skal kunne løse en masse tunge problemer, og der bliver lagt en stor indsats i det. Men at tegne en så skarp kontrast op mellem ’blød’ og ’hård’ er for unuanceret, og man risikerer at fremstille den resocialiserende del af kriminalforsorgens arbejde som mindre seriøs, hvis man beskriver den som ”det bløde”, for det er det langt fra, ” siger Nanna Koch Hansen og tilføjer:

”Men til historien om statistikkerne hører, at man håndplukker de indsatte, som man tror, vil kunne klare udslusningen. Her bliver misbrugere og indsatte med banderelationer frasorteret og skal stadig afsone i de ’hårde’ fængsler. Så på den måde siger statistikken ikke så meget. Hvis man holder på den her idé om, at fængslerne er så skadelige, hvordan kan det så være, at man kun håndplukker en lille del af de indsatte? Hvad skal der så ske med resten?” siger Nanna Koch Hansen.

Et overblik
Skelnen mellem de bløde pensioner og de hårde fængsler kan altså ikke tegnes så skarpt op. De ’bløde’ samtaler på pensionerne opleves ikke nødvendigvis som ’bløde’ for de indsatte.

Til spørgsmålet om, hvad afhandlingen kan bruges til for medarbejderne i kriminalforsorgen, svarer Nanna Koch Hansen:

”Afhandlingen kan bruges som en mulighed for at blive klogere på pensionernes praksis. Hvad gør det eksempelvis ved en kriminalforsorg, at man har forestillinger om, at der ligger en pædagogisk højborg et særligt sted, som har en kritik af fængslerne og det øvrige system som sit grundlag,” siger Nanna Koch Hansen og fortsætter:

”Derudover tror jeg, at det er relevant at blive klogere på, hvordan det pædagogiske arbejde gøres i praksis Man kan let komme ud i nogle lidt indforståede overordnede idéer og pædagogiske ’slogans’, hvor det reelt bliver meget forskelligt, hvordan den enkelte medarbejder griber arbejdet og samtalerne an i praksis. Det er ikke nødvendigvis et problem, men medarbejderne kunne måske med fordel i højere grad diskutere fordele og ulemper ved en sådan organisering” siger Nanna Koch Hansen.