Nyhed -

En ny og spændende karrierevej

Tilmeldingen er netop begyndt til en ny 2-årig uddannelse som transportbetjent i Kriminalforsorgen.

I 2018 overtager Kriminalforsorgen en vigtig og spændende opgave fra politiet – nemlig størstedelen af politiets arrestanttransporter. Det betyder, at Kriminalforsorgen, udover ansvaret for sikkerhed ved transport af dømte, nu også fremover får ansvaret for sikkerhed ved transport af arrestanter. Derfor har Kriminalforsorgen etableret en ny og spændende uddannelse til jobbet som transportbetjent med fokus på transport, sikkerhed og bevogtning.

”Kriminalforsorgen skal ovetage en stor og vigtig samfundsopgave – nemlig størstedelen af politiets arrestantstransporter. Vi søger derfor betjente til transport- og bevogtningsopgaver – og jeg glæder mig til at tage imod de første elever til efteråret,” siger uddannelseschef Anne Bunimowicz.

Første hold begynder den 1. september og tilmeldingen til uddannelsen er i gang.

Læs mere om uddannelsen her

Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Kontakt

PRESSEVAGT

Pressekontakt 7255 4141