Færre fængslede og mere konsekvens

Færre blev indsat i fængsel eller arresthus i 2016 end året før, viser Kriminalforsorgens nye årsstatistik. Der blev også fundet færre ulovlige mobiltelefoner, givet færre udgangstilladelser og ikendt flere disciplinærstraffe end året før. Alt i alt tegner tallene billedet af en kriminalforsorg, der håndterer færre, men mere belastede indsatte, og som blandt andet i konsekvens heraf har skærpet indsatsen overfor for dem, som ikke vil følge reglerne i fængslet, og som truer personalets sikkerhed.

Nu er Kriminalforsorgens årsstatistik for 2016 på gaden. Af de mange tal fremgår det blandt andet, at 7 procent færre personer blev indsat i et fængsel eller arresthus sammenlignet med året før. I alt var der 11.175 indsættelser i 2016 mod 11.969 i 2015. Også antallet af afsonere, der blev sat i fodlænke, faldt med 18 procent i samme periode, mens der var en lille stigning på 5 procent i tilgangen af samfundstjenestedomme.

Faldet i indsættelser har medført en række midlertidige lukninger af fængselspladser m.v. Derfor er den gennemsnitlige pladsudnyttelse (andel af idriftsat kapacitet, som anvendes) i fængsler og arresthuse steget fra 90,6 procent i 2015 til 95,3 procent i 2016.

Mobilfri zone og flere disciplinærstraffe
Der blev fundet færre ulovlige mobiltelefoner, ikendt flere disciplinærstraffe og givet færre udgangstilladelser end året før. Det ser således ud til, at de senere års stramninger overfor indsatte, som ikke vil respektere reglerne i fængslet, nu slår igennem i tallene.

Den skærpede indsats mod mobiltelefoner i fængsler og arresthuse har blandt andet betydet flere visitationer af indsatte og skærpet adgangskontrol, og at der bliver fundet færre mobiltelefoner. I 2016 blev der således fundet 1.302 mobiltelefoner, mens tallet i 2015 var tallet 1.781. Over halvdelen blev fundet i åbent fængsel.

Antallet af disciplinærstraffe er steget med 16 procent til 16.597 i 2016. 40 procent af dem er begrundet med ”uretmæssige dispositioner over effekter og penge”; det kan være, hvis en indsat har været i besiddelse af eksempelvis en mobiltelefon eller hash. Også brug af håndjern og magtanvendelser er steget med henholdsvis 23 procent og 27 procent. Hovedparten af magtanvendelserne er håndkraft; det kan for eksempel være fysisk fastholdelse af en indsat.

I 2016 var der 44.099 udgange fra fængsler og arresthuse. Det er 16 procent færre end året før. Tallet bunder i, at der er færre indsatte, men kan også skyldes stramninger på udgangsområdet fra Bandepakke II fra 2015. Pakken medførte, at indsatte med tilknytning til en rocker- og bandegruppe, ikke kan få udgang, så længe deres gruppe er i konflikt. Herudover medfører fund af en mobiltelefon hos en indsat udgangskarantæne i tre måneder.

Færre prøveløsladelser
Færre dømte blev sidste år prøveløsladt efter at have afsonet 2/3 af straffen. Andelen af dømte, der fik afslag på prøveløsladelse, er steget fra 26 procent i 2015 til 31 procent i 2016. Ligesom på udgangsområdet kan stigningen blandt andet ses i lyset af de skærpede afsoningsvilkår på rocker- og bandeområdet samt konsekvenserne af ulovlig besiddelse af mobiltelefoner. Samtidig spiller den indsattes opførsel under afsoningen i højere grad ind i dag end tidligere i vurderingen af prøveløsladelse.

Færre gensyn i Kriminalforsorgen
Når man sammenligner med andre lande, er antallet af løsladte og tilsynsdømte, der vender tilbage til kriminalitet inden for 2 år (recidivet), generelt lavt i Danmark. Tallet er faldet fra 25,3 procent i 2015 til 23,9 procent i 2016. Der kan være mange årsager til faldet i recidiv.

Bedre forhold for de ansatte i fængslerne
Kriminalforsorgen har indført en række tiltag for at komme både vold og trusler mod de ansatte til livs; der har for eksempel været en intern oplysningskampagne om sikkerhed i fritiden. I 2016 var 840 ansatte i Kriminalforsorgen involveret i episoder med vold, trusler eller hærværk. I 61 procent af tilfældene var der tale om trusler alene, og i 36 procent af tilfældene tale om vold alene eller vold og trusler. De sidste 3 procent blev udgjort af hærværk. Tallene skal blandt andet ses i lyset af, at der i 2015 blev indført en nultolerancepolitik, hvor der kom mere fokus på at få registreret alle episoder.

Samtidig har Kriminalforsorgen sat en række initiativer i gang for at nedbringe sygefraværet – blandt andet tidligere kontakt og bedre dialog med ens chef, når man melder sig syg, og tættere opfølgning. Det gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsansat udgjorde i 2016 20,1 dage mod 17,2 dage i 2015. Hovedparten (2/3) udgøres af langtidssygefravær (over 30 dage).

Generelt om de indsatte
Kriminalitet, de indsatte har begået, fordeler sig med:
16 procent, som var dømt for vold som hovedkriminalitet
20 procent er dømt for hård narko
10 procent har fået en dom for røveri
15 procent er dømt for berigelseskriminalitet
Resten fordeler sig på en række forskellige kriminalitetsområder.

Færre får korte domme til og med 3 måneder, mens der til gengæld er en stigning af indsatte med en dom på over 10 år.

Hovedparten af de indsatte var mellem 25 og 39 år. 4 procent var kvinder.

Se hele statistikken her