Nyhed -

Far er i fængsel

I en ny film fortæller indsatte om at være far i fængsel, og om hvad de får ud af at deltage i forældregrupper.

I filmen ”Far i fængsel” fortæller en række fædre om at bevare deres identitet som far, mens de er i fængsel, og om deres erfaringer med at deltage i forældregrupper.

Forældregrupper er et tilbud til indsatte, der har børn, og som sidder i et større arresthuse eller i åbne og lukkede fængsler. Formålet med forældregrupperne er dels at give indsatte en mulighed for at udveksle erfaringer om det at være far i fængslet, og dels at styrke relationen imellem forældre og børn. At bevare de familiemæssige relationer under afsoningen, herunder ikke mindst relationer til egne børn, er erfaringsmæssigt en af de faktorer, der har stor betydning for at opnå af et liv uden kriminalitet efter afsoningen.

Forældregrupperne ledes af familiebehandlere og psykologer, der har en særlig viden om børn af indsatte. I forældregrupperne er der blandt andet fokus på at give de indsatte kenskab til forældrerollen og på at få dem til at tage ansvar for rollen. Samtidig skal forældregrupperne øge deltagernes forståelse for barnets perspektiv og de reaktionsmønstre, børn kan have, når far er i fængsel.

Familiegruppeprojektet, herunder filmen ”Far i fængsel”, er finansieret af satspuljemidler.

Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Kategorier

  • indsatte
  • kriminalforsorgen
  • forældregrupper

Kontakt

PRESSEVAGT

Pressekontakt 7255 4141