Fortællingen om Vridsløselille – Starten på en ny æra

I 158 år har det historiske Vridsløselille Fængsel huset kriminelle i alle afskygninger. Over de næste uger udfolder vi fortællingen om fængslets fascinerende historie.

I 158 år har det historiske Vridsløselille Fængsel huset kriminelle i alle afskygninger og senest afviste asylansøgere. Det blev indviet i 1859 som Danmarks største og mest moderne fængsel. Men den ikoniske institution er nu lagt i dvale på ubestemt tid.

Over de næste uger vil vi udfolde fortællingen om fængslets fascinerende historie, der involverer alt fra hættetvang, en justitsminister bag tremmer, Egon Olsen og hans slæng, østeuropæisk turistinvasion og en af Danmarks mest spektakulære fangeflugter.

Det begynder på en mark i ingenting godt 20 kilometer fra Københavns Rådhusplads. Her flytter fængselsinspektør Frederik Bruun den 5. december i 1859 ind i det nyopførte "Forbedringshus på Vridsløselille Mark" med et personale bestående af 30 mand. To uger senere følger 55 indsatte med.

Det nye fængsel på marken i ingenmandsland skulle vise sig at blive en afgørende institution for udviklingen af det danske fængselsvæsen, trods en uheldig start på livet.

"Det var med store ambitioner, at man åbnede Vridsløselille Fængsel. Det var et dyrt, flot og moderne fængsel med centralvarme, rindende vand og bygget som et mønsterfængsel," fortæller Peter Scharff Smith, professor i retssociologi ved Oslo universitet og med speciale i det danske fængselsvæsen.

Det nye fængsel var bygget med centralvarme, lys samt rindende vand, og det var langt fra udbredt i det danske land i midten af 1800-tallet. Det medførte diskussioner i samfundet, hvor kritikerne turnerede med, at man åbenbart skulle være kriminel i Danmark for at leve godt.

I Vridsløselilles kælder er bevaret en original celle fra den første tid. Cellen fungerede som strafcelle og bestod af en træseng, et træbord og et hul i jorden til toiletbesøg.

Amerikansk inspiration
I planlægningen af Vridsløselille havde man skævet nysgerrigt til USA, der blev betragtet som forgangsland på fængselsområdet. Derfor skulle Danmarks nye fængsel hente inspiration hos de oversøiske kolleger.

"Vridsløselille er inspireret af Pennsylvania-modellen i USA og blev konstrueret efter deres idealer, der blandt andet handlede om at forbedre de indsatte gennem isolation. Tanken var, at man undgik moralsk fordærvelse ved at holde de indsatte adskilt fra hinanden," fortæller Peter Scharff Smith.

Dermed gik dagene for de indsatte i næsten total isolation på de syv kvadratmeter cellen tilbød. I cellen blev de udstyret med en bibel, der havde til formål at få de indsatte til at vende tanken indad og ransage sig selv gennem mødet med Gud.

Total overvågning
Som en del af isolationen blev de indsatte også tvunget til at bære hætter, når de forlod deres celle. Det skete for eksempel til den tvungne kirkegang om søndagen. I kirken blev de indsatte placeret i hver deres bås, som kun havde udsigt op mod præsten, der kunne overvåge alle de indsatte, uden at de kunne se hinanden.

En indsat med hætte.

På samme måde var overvågning tænkt ind i hele konstruktionen af Vridsløselille, hvilket også er årsagen til fængslets helt unikke stjerneform.   

Formen gav den mulighed, at fængselsbetjente kunne stå i hjertet af stjernen og overvåge alle cellerne på samme tid. Det betød, at blot 10 betjente kunne bevogte op mod 180 indsatte.

Sindssyge indsatte
Som den første tid gik i Danmarks nye topmoderne fængsel, fandt man dog ud af, at noget var galt. Det begyndte at rable for de indsatte.

Den næsten totale isolation uden nogen form for menneskeligt samvær medførte, at de indsatte udviklede sindssyge, fortæller Peter Scharff Smith og fortsætter om Frederik Bruun, der som nævnt bestred posten som Vridsløselilles første fængselsinspektør:

"Det blev dramatisk, da den første fængselsinspektør i Vridsløselille gik ud og sagde, at isolation ikke virker, og at de indsatte bliver syge af den".

Kirkesalen i 1920'erne (foto: Fængselshistorisk Selskab)

De udtalelser medførte, at der blev igangsat psykiatriske undersøgelser af de syge, men de undersøgelser var præget af samtidens forståelse af kriminelle, fortæller Peter Scharff Smith.

"Undersøgelsernes resultater frikendte isolationen og konstaterede i stedet, at sindssygen skyldtes, at de var født kriminelle og derfor var biologisk skadet, ligesom at de masturberede på cellerne, hvilket man dengang mente medførte sindssyge".

Derfor blev det også noteret i de indsatte journaler, hvis de blev opdaget i at masturbere i cellerne.

Isolationstanken ses stadig
Resultaterne af undersøgelserne betød, at isolationen fortsatte et godt stykke ind det 20. århundrede, før man begyndte at gå væk fra det.

I nyere danske fængsler, som for eksempel Storstrøm Fængsel, der kan betragtes som nutidens svar på Vridsløselille, er man dog gået væk fra isolationstanken. Cellerne er indrettet i afdelinger med fælles køkken og stue. Det betyder, at de indsatte omgås hinanden og ikke afsoner isoleret. Fængslets unikke stjerneform træder tydeligt frem, når det betragtes fra oven (foto: Fængselshistorisk Selskab)

Isolationstanken fra dengang kan dog stadig ses i de ældre institutioner og påvirker på den måde stadig det danske fængselsvæsen. Det vurderer Peter Scharff Smith, der fremhæver brugen af strafcelle som et eksempel på, at dele af isolationstanken stadig hænger ved den dag i dag.

"Vridsløselille Fængsel er helt centralt i dansk fængselshistorie. Det var den model, som vi har bygget store dele af vores fængselsvæsen op omkring", siger Peter Scharff Smith.

Det efterlader et billede af Vridsløselille som en helt særlig og betydningsfuld institution i fortællingen om Danmarks fængselsvæsen. En betydning som Frederik Bruun og hans 30 kolleger for over 150 år siden nok næppe havde forestillet sig.

I næste kapitel af fortællingen om Vridsløselille kigger vi nærmere på et par af de mest prominente indsatte, der har været forbi fængslet. Det involverer blandt andet en magtfuld minister og en skurk med bowlerhat og cigar.