Hun lægger ører til forbudte følelser

Som psykolog i Herstedvester Fængsel skal man lægge ører til meget fra pædofile, sexkrænkere og andre med sygelige tilbøjeligheder. Nancy ser dem som krænkede mennesker, som skal have hjælp til at leve et normalt liv.

Nancy er psykolog i Herstedvester Fængsel. Det har hun været siden 2005. Hendes job er at tale med de indsatte på fængslet, og i Herstedvester er mange af dem af en særlig kaliber. Her sidder blandt andet sædelighedsdømte og forvaringsdømte. Men selv om mange af dem er svære sager, er det ikke noget, der påvirker hendes glæde ved at gå på arbejde. Det er snarere systemet og det omgivende samfund.

”Der er en manglende indsigt og forståelse for, hvad det er for mennesker, vi har med at gøre. Vi er ikke i tvivl om, at vi gør vores arbejde godt. Men når sagerne kommer i medierne vanskeliggør det vores arbejde, fordi klienterne bliver påvirket af det,” fortæller Nancy.

Svært at hjælpe de uskyldige
Hun er en af de ni psykologer, der arbejder på Herstedvester, hvor en stor del af de indsatte skal tilbydes behandling.

”De, der kommer hos os, har en personlighedsforstyrrelse. De skal ikke tale med en psykolog, men de skal tilbydes behandling. Dem, der er mest udfordrende at have i behandling, er dem, der ikke vil erkende deres kriminalitet. Det er svært at hjælpe dem, når de er svært benægtende. De er meget optaget af deres uskyld og har en række klagepunkter over, hvordan sagen er håndteret,” fortæller Nancy.

Skal lære at sidde i fængsel
I begyndelsen af et behandlingsforløb kan der godt gå meget tid for mange af de indsatte med at lære at acceptere, at de nu sidder i et fængsel.

”Når man kommer ind med en forvaringsdom kan der godt gå et par år med at lære at afsone. Nogen har svært ved at acceptere deres situation. Andre stortrives med det samme, fordi strukturen er godt for dem. Det er meget forskelligt. Den kontakt, man har med dem i starten, kan derfor ofte bestå af støttende samtaler. De skal have hjælp til at forstå dommen. Og så stille og roligt kommer man ind i et forløb,” fortæller Nancy.

Vi skal få dem på ret køl igen
Selv om hun møder folk, der har misbrugt andre på ofte grove måder, er det ikke det, hun har fokus på og tænker på, når hun møder dem. Hun har heller aldrig oplevet at være utryg sammen med dem.

”Det er triste skæbner. Fælles for mange af dem er, at de har haft en opvækst i brudte hjem, misbrugshjem. Derfor er det så vigtigt, at vi får dem på ret køl og får dem videre herfra til et rimeligt fornuftigt liv. Vi møder dem som almindelige mennesker, men skal hele tiden huske på, hvorfor de er her,” siger Nancy.

”Jeg møder meget få rene pædofile. Nogle pædofile lever et helt liv uden at udleve det. De er pint af deres tilbøjelighed og bruger mange kræfter på at undertrykke det. Men der er nogen, der har det inkorporeret i deres personlighed og lever det ud. De siger ofte, at børn også har en seksualitet og at det er normalt. De er i højrisiko for recidiv,” fortæller Nancy, der ser det som sin vigtigste opgave at forhindre recidiv.

I de helt grelle tilfælde kan den eneste mulighed for at forhindre recidiv være, at den indsatte kommer i kønsdriftsdæmpende behandling.

”Men det anbefaler vi kun, når alt andet er prøvet. Når vi vurderer, at vi ikke kan forhindre recidiv på andre måder. Og vi skal have haft mindst 25 samtaler med dem, og anbefalingen skal komme fra både socialrådgivere, jurister, fængselsbetjente og behandlere,” siger Nancy og tilføjer:

”Vi er meget varsomme med at lukke dem ud. De skal ikke ud for enhver pris. Det skal være forsvarligt. Derfor kan de også være i kønsdæmpende behandling i mange mange år.”