Servicetjek af disciplinærstraffe

Kriminalforsorgen skal undersøge de nuværende disciplinærstraffe i fængsler og arresthuse og se på, om de virker i praksis.

Et af elementerne i den nye flerårsaftale for Kriminalforsorgen er et serviceeftersyn af disciplinærstraffe. Et hold på 10 medarbejdere fra forskellige dele af Kriminalforsorgen skal derfor i gang med at undersøge og beskrive oplevelsen af de nuværende disciplinærstraffe og andre administrative reaktioner i åbne og lukkede fængsler samt arresthuse.

Det skal være effektivt og tidssvarende
De tre former for disciplinærstraffe, Kriminalforsorgen bruger i dag, er advarsel, bøde og strafcelle. Det sidste betyder, at den indsatte bliver afskåret fra fællesskabet. Har en indsat i et lukket fængsel eller en arrest for eksempel stik imod reglerne en mobiltelefon hos sig, udløser det typisk en disciplinærstraf på 15 dages strafcelle. Rygning indendørs er forbudt i Kriminalforsorgens institutioner, og derfor må indsatte i fængsler og arrester hverken ryge eller have tobak liggende inde i deres celler. Sker det alligevel, medfører det også en disciplinærstraf. Andre administrative reaktioner kan være udgangsforbud og overførsel fra åbent til lukket fængsel. Det er foranstaltninger, som oftest bruges som forebyggelse frem for straf. Men virker straffene? Formålet med serviceeftersynet er at se på, om systemet opleves som tidssvarende og effektivt i alle Kriminalforsorgens sektorer. Kort sagt, om det virker i praksis.

”Det er væsentligt at bruge kræfterne rigtigt i Kriminalforsorgen. Derfor ser vi på hele det disciplinære område for at sikre os, at de reaktioner, vi anvender, også virker. Systemet er i dag belastet af mange strafcelleanbringelser og megen administration, og hvis vi kan gøre noget anderledes med større effekt, skal vi naturligvis gøre det.

Det er vigtigt i processen at holde os for øje, at målet er ro og orden samt en ændret adfærd hos de indsatte. Det kan således også være en mulighed at se på belønningsmuligheder for god opførsel,” fortæller styregruppeformand og øverste ansvarlig for projektet, Una Jensen.

En arbejdsgruppe med praktikere
Det er institutionschef i Kragskovhede Fængsel, Lene Theilgaard, som står i spidsen for arbejdsgruppen, og på spørgsmålet om, hvordan de vil gribe arbejdet an, svarer hun:

”Vi har sammensat en gruppe af hovedsagelig uniformerede praktikere. Tilsammen har vi mange års erfaring fra maskinrummet. Vi skal give en aktuel beskrivelse af vores oplevelse med brugen af disciplinærsystemet. Arbejdsgruppen samler sin viden ud fra drøftelser i gruppen, gennemgang af cases og samtaler med baglandet. Disciplinærsystemet kan beskrives ved hjælp af regler og normalreaktioner og af tal og statistik. Vores opgave er at supplere med det, som vores organisations ’kloge hænder’ ved, der virker i praksis”.

Hvis arbejdsgruppens resultater viser, at det nuværende system ikke fungerer efter hensigten, skal Kriminalforsorgen komme med forslag til ændringer og undersøge mulighederne for nye former for disciplinærstraffe. Gruppens konklusioner og Kriminalforsorgens forslag skal præsenteres for parterne bag aftalen i midten af 2018.