Pressemeddelelse -

Et fantastisk 2015 er fundamentet for et endnu bedre 2016

Kromann Reumert udgiver i år sin første eksterne årsberetning og fortæller om nogle af de mange spændende sager og initiativer, der prægede 2015. De har skabt et stærkt fundament for 2016 og fremtiden.

Kromann Reumert klarede sig rigtig godt i 2015 og fik det bedste resultat nogensinde i et marked, som er mere udfordrende og konkurrencepræget end nogensinde før.

”2015 blev endnu et flot år for Kromann Reumert, og det takket være vores dygtige medarbejderes store, fælles fokus på at sikre, at vi holder os allerforrest i feltet og med kvaliteten helt i top. Stor tak for en kæmpe indsats!”, udtaler Arne Møllin Ottosen, Managing Partner i Kromann Reumert.

I årsberetningen fortæller Kromann Reumert bl.a., at de har budt flere end 60 nye juridiske talenter velkommen på deres kontorer i København og Aarhus, udvidet partnerkredsen med nye partnere, etableret nye forretningsområder – og frem for alt hjulpet deres mange klienter med utallige markante og udfordrende sager i Danmark og internationalt.

Klienten i centrum - klar kommunikation

Kromann Reumert stræber hele tiden efter at forbedre sine juridiske rådgivningsydelser og lancerede i 2015 projektet "Vores rådgivning – Vores kommunikation". Udgangspunktet er virksomhedens 7 kommunikationsprincipper og 10 rådgivningstrin, der skal sikre værdiskabende, direkte og løsningsorienteret rådgivning og kommunikation baseret på indsigt i klienternes forretning.

”Det er vores erfaring, at klienterne ønsker en kort, klar og præcis rådgivning, der understøtter klientens konkrete udfordring. Vores rådgivnings- og kommunikationsstrategi støtter vores målsætning om at blive endnu bedre til at levere konkrete og praktiske løsninger fokuseret på hver enkelt klient”, udtaler Arne Møllin Ottosen.

2016 tegner endnu bedre

Kromann Reumert har fået en flyvende start på 2016 og blev tidligere på året kåret som Law Firm of the Year 2016 af både Chambers og Who's Who Legal og fik i årets Prospera-rapport den højeste placering i "Overall performance". Kromann Reumerts brand står meget stærkt i markedet, og virksomheden ud­mærker sig på sine juridiske kompetencer og bliver vur­deret som bedst i stort set alle analysens 20 juridiske områder.

"Med en strategi forankret i hele virksomheden har vi oplevet, at vi kan skabe resultater her og nu, samtidig med at vi udvikler og fremtidssikrer Kromann Reumert. Det fortsætter vi med i 2016 og fremover – og sætter standarden", udtaler Arne Møllin Ottosen.

Læs årsberetningen her.

Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Vi er ca. 485 medarbejdere, hvoraf ca. 250 er jurister, der tilsammen dækker en lang række specialeområder. Kromann Reumert er et interessentskab og de fleste af virksomhedens partnere er interessenter. Interessentskabet er baseret på ligedeling, hvilket sikrer et incitament til at arbejde sammen om at løse opgaverne optimalt.

Kontakt

ARNE MØLLIN OTTOSEN

Managing Partner +45 7012 1211