Nyhed -
STF årsmøde: GribVand vinder lodtrækningen om transportabel kran
Udover at møde vores processpecialister og servicefolk kunne besøgende på Krügers stand på STF årsmødet i år deltage i lodtrækningen om en transportabel kran fra det amerikanske firma THERNs First Mate serie. Kranen forhandles af Krügers serviceafdeling.
Kranen er særdeles velegnet til brug alle de steder hvor der skal løftes med en mobil kran, og hvor en fast installeret kran ikke er den bedste løsning.
Kranen forhandles i Danmark af Krügers serviceafdeling, og der er lige nu et særligt tilbud på den - kontakt Tom Korsgaard Jørgensen, Krügers serviceafdeling, på tlf. 2760 0379 for at høre mere.
I lodtrækningen løb Gribvand v. John Jørgensen også med gevinsten. Kranen blev leveret på Helsinge renseanlæg efter årsmødet.
Krüger på STF årsmøde
Som vanligt var Krüger stærkt repræsenteret på Spildevandsteknisk Forenings årsmøde, der blev holdt i Korsør d. 12. juni. På plads var vores processpecialister og servicefolk for at fortælle om teknologier og udstyr til optimering af drift, service og arbejdsmiljø på danske renseanlæg.
I særlig fokus var de udstillede teknologier og udstyr:
- PAS-rist til automatisk renholdelse af overløbsbygværker
- Anitamox til kvælstoffjernelse i rejektvand og hovedstrøm
- Polymerstation til afvanding
- Mobil Kran til løfteogaver på renseanlægget
- TECTA til analyse af coli i udløbsvand og badevand
- STAR Utility Solutions med modulerne PREACT, OPFLEX, HYDROFLEX og BIOFLEX
- PREACT: Forudsigelse af flow i afløbssystemet, så renseanlægget kan indstilles til
regnstyring/ATS før højt flow kommer dvs. i samspil med HYDROFLEX
- OPFLEX: Fleksibel styring til optimering af driftsudgifter især energiforbrug og
kemikaliedosering
- HYDROFLEX: Fleksibel styring til optimering af hydrauliske forhold og maksimal udnyttelse
af kapacitet bl.a. i samspil med PREACT
- BIOFLEX: Fleksibel styring til optimering af de biologiske forhold til højere kapacitet
og/eller bedre rensning
Besøgende på Krügers stand kunne i år prøve kræfter med en transportabel kran. Konkurrencen gik ud på at deltagerne på tid skulle flytte en genstand fra punkt A til Punkt B med kranen. Der var god rødvin til de 3 hurtigste blandt rigtig mange deltagere, og suverænt hurtigst var Allan Jørgensen, meget erfaren driftsassistent fra GribVand, der helt fortjent kunne tage 1. præmien på 3 flasker med hjem.
Vejret på årsmødet var suverænt og meget fordrende for spisning af de obligatoriske helstegte pattegrise på Krügers stand. Som det fremgår af videoen herover, så var der veritabelt ryk ind til serveringen, og ALT blev spist!
Emner
- Miljø, energi
Kategorier
- stf
- spildevandsteknik
- spildevand
- årsmøde
- gribvand