Ledøjes borgere kan nu igen drikke rent vand fra vandhanen

Med en akut renseløsning kan Ledøje Vandværk nu levere rent drikkevand til sine borgere igen. Det sker ved, at drikkevandet bliver sendt igennem et filter med aktivt kul, som fjerner de pesticider, der er i vandet.

Ledøje Vandværk lejer anlægget hos miljøteknologivirksomheden Krüger, der har erfaring fra flere lande med at rense drikkevand. Kulfiltret renser drikkevandet for pesticidet chlorothalonil-amidsulfonsyre, der er fundet i Ledøjes drikkevand. Metoden er relativt simpel og ikke særlig dyr.

- Vi er glade for at vi nu kan levere drikkevand uden pesticider. Samarbejdet med både Krüger og Egedal Kommune har fungeret ideelt så vi hurtigt og effektivt har fået en løsning, siger Henrik Ladehoff, der er bestyrelsesformand for Ledøje Vandværk.

Pesticidnedbrydningsproduktet chlorothalonil-amidsulfonsyre blev brugt i landbruget frem til år 2000. Det er fundet i alt for store mængder i drikkevandet i Ledøjes boringer. Borgerne er blevet frarådet af Styrelsen for Patientsikkerhed at drikke vand fra vandhanen og har siden da hentet vand fra tanke på byens torv. Den endelige tilladelse til at rense vandet med et kulfiltreringsanlæg er givet af kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune, hvor Ledøje ligger. Krüger har installeret et UV anlæg sammen med kulfiltreringsanlægget.

Drikkevandet kan renses for pesticider

- De vandværker, der har konstateret pesticider, og som ikke kan fortynde sig ud af det, kan vi hjælpe hurtigt og relativt billigt med filtre med aktivt kul, siger Christian Rosen Balder, der er markedschef hos Krüger

Folketinget har i januar 2019 vedtaget at undersøge drikkevandet for langt flere miljøfremmede stoffer, end man hidtil har gjort. Derfor må man forvente flere tilfælde med forurening.

- Når man ikke har mulighed for at få rent vand andre steder fra, er det godt, at vi kan rense drikkevandet og så til en relativt nemt og til en overskuelig pris. Vi skal selvfølgelig samtidigt beskytte vores grundvand for fremtiden, men det er jo helt uacceptablet at at drikke pesticidholdigt vand når vi kan rense det, siger Christian Rosen Balder.

Både forebyggelse og rensning

Indsatsen for at sikre rent drikkevand de kommende år vil både kræve forebyggelse og rensning. Den netop indgåede BNBO aftale er et fint skridt på vejen og et godt forebyggende tiltag, vurderer man hos Krüger. Men det tager mange år, før man vil se effekten af tiltaget. Derfor er der brug for udvikling og test af renseteknologier og aktivt kulfilter er en af dem.

- Vi kan stå i situationer, hvor vi ikke kan klare os uden effektiv rensning af miljøfremmede stoffer. Vi kan jo konstatere at problemerne er der og i sidste ende handler det om tilliden til drikkevandet, slutter Christian Balder Rosen.

Renseløsning på plads på rekordtid

Efter at Krüger for Miljøstyrelsen havde påvist at der kunne renses for pesticidet ved hjælp af aktivt kul, er der arbejdet på højtryk med at etablere rensning. På under en måned er der leveret og monteret et filter, som har den rette kapacitet for et vandværk af den størrelse. Myndighedsbehandling og prøvetagning er gennemført, og det rette sted at indsætte filteret er fundet. Indsættes filteret uhensigtsmæssigt risikerer man at lave en alt for dyr løsning eller få udfordringer med tilstopning af filteret. Indtil videre er der givet tilladelse for et år til at anvende løsningen, mens der tages stilling til hvilken permanent løsning der skal anvendes.

FAKTA om Chlorothalonil-amidsulfonsyre

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er et fungicid, der i Danmark blev brugt i landbruget fra starten af 80'erne og indtil 2000, og frem til 2011 var det tilladt som biocid i træmaling og bundmaling. På europæisk niveau er det først stoppet med at være godkendt fra marts 2019, og man er stadig i gang med en 18 måneder lang udfasning. Stoffet antages at være så sundhedsskadeligt, at grænseværdien er sat til 0,01 mikrogram/liter. Til sammenligning ligger grænseværdien normalt på 0,1.

Opdagelsen af det skadelige stof sker i forbindelse med, at Danske Regioner har kortlagt, hvilke pesticider der er blevet brugt i Danmark fra 1960'erne og frem. Man har derefter screenet for 233 af stofferne på 106 forskellige lokationer i hele landet. Og chlorothalonil-amidsulfonsyre er blevet fundet i 230 af 639 prøver. Det har fået regionerne til at reagere, da stoffet mistænkes for at være kræftfremkaldende.