Nyhed -

CLICK Seminar stiller skarpt på dit, mit og vores på internettet

”Hvorfor har ændring af copyright overhovedet betydning? Hvad er der på spil? Alt.”
- Cory Doctorow, taler på dette års CLICK Seminar

Under overskriften 'Art, Technology and Human Existence' stiller CLICK Seminar i år bl.a. skarpt på, hvad der er dit, mit og vores på internettet. Hvad betyder det, at vi hver især efterlader et spor i form af data, som anvendes til kommercielle formål? Hvilke konsekvenser har stempler som © og ™? Hvordan navigerer man uden om patenter, og vigtigere endnu, hvordan bekæmper man dem?

”Når man debatterer kunst og teknologi, sammensmeltningen mellem menneske og teknologi, er der en tendens til, at snakke som om, det er noget, der sker i fremtiden. Men vores udgangspunkt er, at den sammensmeltning allerede er sket. Det er den snak, vi ønsker at tage: hvordan former det vores identitet? Måden vi er sammen på? Måden hvorpå jeg er mig, og du er dig?”

- Barbara Scherfig, CLICK Seminar

DELTAGERE

Den canadiske bestsellerforfatter Cory Doctorow er kendt for sine sci-fi romaner, men også sit engagement inden for bevægelsen Creative Commons. Doctorow advokerer for, at åbenhed på internettet fremmer kreativiteten. Det samme gælder for den amerikanske software-aktivist Richard Stallman. Stallman var en af de første der bemærkede en indsnævring af rettigheder på internettet, og allerede i 1983 stiftede han GNU-projektet, som en pendant til det voksende marked af softwarepatenter. Amerikanske Jennifer Lyn Morone™ Inc har taget skridtet videre, og gjort sig selv til en forretningsmodel, som et bud på kapitalismens næste fase. Jennifer LynMorone ™ Inc er et produkt, der udfordrer grænserne mellem identitet, kommercialisering, etik og moral.

Programmet byder på prominente talere fra ind- og udland, der alle med udgangspunkt i årets tema om teknologi, kunst og menneskelig eksistens vil stille skarpt på individets selvopfattelse i en hverdag, hvor mennesket og teknologien er forenet på et væld af måder. Førende internationale kunstnere som Stelarc (AUS), Shu Lea Cheang (TW), Lu Yang (SH), Andrew McKenzie (UK) og Francesca da Rimini (AUS) er ligeledes en del af dette års seminar.

Årets tema er inspireret af kultforfatteren Philip K. Dick's novelle “Den Elektriske Myre” der stiller spørgsmålene: Hvem er vi? Hvad er virkelighed? Hvor er vi på vej hen? Og hvordan kommer vi derhen sammen?

Læs mere om programmet på CLICK Seminar og de enkelte deltagere på www.clickfestival.dk

________________________________________________________________________

Cory Doctorow (CA)

Cory Doctorow kan bedst betegnes som internetfilosof, der skriver, blogger og debatterer om internetrettigheder. Doctorow ser bl.a. copyright som en forældet ide, der skader internettet og uretmæssigt kriminaliserer folks online-færden. Cory Doctorow er desuden prisvidende science fiction-forfatter og medredaktør på boingboing.net.

”Hvorfor har ændring af copyright overhovedet betydning? Hvad er der på spil? Alt.”

Læs mere: http://www.clickfestival.dk/#!cory-doctorow-us/c1h5w

Richard Stallman (US)

Richard Stallman er internettets svar på Slavoj Žižek. Han er indædt modstander af store selskaber som Facebook, og han mener at software skal være fri - ligesom ordet. Han er kendt for sin aktivisme mod copyright og patenter og er grundlægger af the Free Software Foundation, som i 1980’erne startede GNU-projektet. Med sin radikale tilgang til emnet og sans for humor, er der med garanti lagt op til en interessant debat.

”Fri software er software som respekterer frihed og socialt fællesskab. På den måde er det fri, som i frihed.”

Læs mere: http://www.clickfestival.dk/#!richard-stallman-us/cq7y

Jennifer Lyn Morone™ Inc (US)

Som forsøg på at kapitalisere på sin egen identitet stiftede Jennifer Lyn Morone i 2014 Jennifer Lyn Morone™. Forretningsmodellen bag Jennifer Lyn Morone™ er designet til at kapitalisere på et individs samfundsværdi og den data skabt af personen selv, og modellen giver et indblik i kapitalismens næste fase.

Jennifer Lyn Morone™ spørger ind til de problemer, der eksisterer omkring privatliv og intellektuel ejendom og åbner op for en diskussion om de moralske koder, som eksisterer i vores politiske og juridiske systemer.

”Lige nu, som en del af et hypersammensat netværk, efterlader vi hver især et spor af data, som bliver brugt og profiteret hovedsageligt til kommercielle formål. I dag refereres der til folk som forbrugere og statistik, regering og industri betaler en stor sum for vores information.”

Læs mere: http://www.clickfestival.dk/#!jennifer-lyn-morone-us-/cr8p

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturværftet
  • click festival
  • cory doctorow
  • jennifer lyn morone
  • stallman
  • new media
  • copyright

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423