Pressemeddelelse -

Årets Ord kåres på Kulturværftet

P1 sender live fra Kulturværftet, når Sproglaboratoriet på P1 og Dansk Sprognævn kårer Årets Ord 2015.

Tre dommere kårer ’Årets Ord 2015’ i Helsingør den 18. december mellem klokken 10.30 og 12.00. Helle Solvang er vært på P1-programmet, og der vil samtidig være gratis adgang for folk, der lyst til at overvære den direkte radioudsendelse. Skuespiller Zaki Youssef spiller uddrag fra stykket ’Jeg hører stemmer’ instrueret af Christian Lollike.

Alle kan medvirke ved at indsende forslag til årets ord på ord@dr.dk eller sproglaboratoriet@dr.dk. Man kan også ringe til 35 20 30 90. Frist for at indsende forslag er den 13. december.

Kan man ikke selv være i Helsingør, sender P1 også afgørelsen mellem klokken 11.03 og 12.00 sidste fredag før jul.

Vært: Helle Solvang

Årets Ord 2015’ i Danmark

I England har man netop kåret emojien, der græder af glæde, som årets ord i 2015. Men hvad skal i grunden være ’Årets Ord 2015’ i Danmark?

Det har alle nu mulighed for at komme med forslag til. Fredag den 18. december kårer DRs P1 og Dansk Sprognævn årets ord i en direkte udsendelse fra Kulturværftet i Helsingør. Men inden da skulle det gerne vælte ind til DR med forslag til, hvad det kunne blive.

Frem til søndag den 13. december kan man byde ind på Sproglaboratoriets facebookside, på ord@dr.dk eller ringe sit bud ind på en telefonsvarer på 3520 3090. Uanset hvor man præsenterer sit ord, skal man huske at oplyse navn og telefonnummer og ikke mindst begrundelsen.

De første bud er kommet

’Årets Ord’ behøver ikke nødvendigvis være helt nyt, men der skal være et ord, der har meget kendetegnende og karakteristisk for 2015.

De første forslag er begyndt at komme ind til DR, og ord som flygtningekrise, venligboer, selfiestang og migrant er allerede med i puljen. Listen over forslag bliver opdateret løbende her

’Sproglaboratoriet’ på P1 har kåret ’Årets Ord’ siden 2008, og siden da har ord som udlændingeservice (2008), lømmelpakke (2009), vuvuzela (2010), arabisk forår (2011), stenalderkost (2012), undskyld (2013) og mobilepay (2014) haft æren af at blive ’Årets Ord’.

...
Gratis adgang: Men man skal bestille en gratis billet her
Sted: Lille Scene – Kulturværftet, Helsingør
Tid: 18. dec. kl. 10.30 - 12-00
Mad og drikke: Det er muligt at købe kaffe/te og vand

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturværftet
  • Helsingør
  • helle solvang
  • årets ord
  • sproglaboratoriet
  • p1

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423