Pressemeddelelse -

​Billedskolens forårsudstilling i Toldkammeret 26. april

Det er forår, og Billedskolen i Toldkammeret slår atter dørene op for en stolt og glad tradition, nemlig den årlige Forårsudstilling. Det sker fredag den 26. april kl 16.00-18.00. I år har Billedskolen haft 120 elever fra 6-70 år og har - ud over den daglige holdundervisning - også haft huset fuldt af unge til workshops som Artsy Bar og Artsy Talk x Create. Ligeså har Billedskolen i 2018/19 haft 27 aktivitetsdage for børn og familier i Kulturhus Syd. Sidst men ikke mindst markerer Billedskolen med Forårsudstillingen, at Billedskolen nu officielt er to afdelinger. Fra sæson 2019/20 tilbyder Billedskolen nemlig overbygningen for billedkunst og medier under titlen Artlab.

Billedskolen ’efterlyser’

Allerede fra den 24. april kan man se nogle af arbejderne fra Billedskolen udstillet. Det sker med en plakat-udstilling i lygtepælene i og omkring Havnegade, hvor Billedskolens fem tegnehold under overskriften Efterlysning udstiller refleksioner over noget, de har mistet. Tegningerne forholder sig til tematikken minder og erindringer, som udspringer af et samarbejde mellem Billedskolen og plejehjemmet Birkebo. I alt har 70 elever i alderen 9-70 år været med til at udsmykke det offentlige rum i og omkring Havnegade. Efterlysning kan ses frem til den 5. maj.

For uddybende spørgsmål, kontakt gerne leder af Billedskolen i Toldkammeret Mini Elise Blume på tlf. 25 31 20 47. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423