Pressemeddelelse -

Bjergkøbing Grand Prix på Kulturværftet i vinterferien

Vi skruer helt op for nostalgien, sætter sving i popcorn-maskinen og gør plads i de bløde sæder, når Kulturværftet starter en ny tradition for filmelskere i alle aldre. FerieFilm hedder konceptet, og det byder kort og godt på filmperler i ferierne målrettet hele familien. Første gang, vi byder indenfor til FerieFilm, er i vinterferien, hvor store og små kan opleve Bjergkøbing Grand Prix på det store lærred.

Bjergkøbing Grand Prix i vinterferien

Oplev eller genoplev Il Tempo Gigante og mød det melankolske pindsvin Ludvig, den optimistiske fugl, Solan Gundersen med halstørklæde, filttøfler og lav moral og alle de andre fine karakterer i den rørende norske animationsfilm fra 1975 Bjergkøbing Grandprix.

Norsk klassiker med dansk islæt

I mere end 30 år har filmens høje kvalitet og brug avancerede teknik imponeret folk og filmkritikere over hele verden. Filmen har endog solgt over 5.5 mio. biografbilletter i Norge, hvilket er flere billetter, end der rent faktisk er folk i Norge. Filmen er baseret på forfatteren Kjell Aukrusts persongalleri, og den er produceret af Ivo Caprino. Den velkendte musik er komponeret af vores egen Bent Fabricius-Bjerre.

Tid, sted og pris

Søndag 19. februar / Kl. 14.00 / Talesprog: Dansk / Længde: 1.28 time

Kulturværftet / Store Scene / Billetpris pr. person: 50 kr. inkl. gebyr 

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • bjergkøbing grand prix
  • vinterferie
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423