Pressemeddelelse -

CLICK Festival fuldender årets koncert-lineup

En af de mest originale producere i Berlins club-miljø, Lotic (US), gæster sammen med et af den londonske undergrundsmusiks mest lovende nye talenter, Larry B (US), den franske ’Bad boy’, ’funkateer’ og multiinstrumentalist Gary Gritness samt den hollandsk-fødte, københavner-baserede komponist og artist Zenu Van Der Broek årets CLICK Festival. Dermed fuldendes koncert-lineupet, der tæller følgende: Amnesia Scanner (FI/DE), Moor Mother (US) og FAKA (ZA), Violence (US), Rabit (US), Søs Gunver Ryberg (DK) Khalil (DK), Soho Rezanejad (DK), Chino Amobi (US), Khalil (DK), Soho Rezanejad (DK), Larry B (UK), Gary Gritness (FR) og Zeno Van Der Broek (NL).

Lotic (US)

Bag kunstnernavnet Lotic finder vi den Texas-fødte og nu Berlin-baserede DJ og producer J’Kerian Morgan. Hun er en del af den tyske hovedstads berømte Janus-fester, og de seneste år har hun udviklet sig til en af de mest originale producere i Berlins club-miljø. Den 25-årige musiker udgav to EP’er i 2013 – Sanfoka / Glittering og Fallout – fulgt op af Damsel in Distress fra 2014 udgivet af Janus’ eget pladeselskab. Med en hel del presseopmærksomhed som følge deltog Lotic i 2015 i sangerinden Björks seneste program på Rinse FM og udgav i kølvandet på det EP’en Heterocetera, som uden tvivl er hypen værd. Lotics Houston-Berlin-lyd er en apokalyptisk blanding af jagende synthesizer-melodier, destruktive beats og skæv, eksperimenterende elektronisk lyd. Når hun optræder på natklubberne er det med maverungende bas, hip-hop-rytmer, nutids-R&B og taktile hi-hat-rytmer.

Larry B (UK)

Den 26-årige producer, vokalist og DJ Larry B (Larry Boakye) er en af undergrundsmusikken i Londons mest lovende nye talenter. Med en evne til at skrive hjerteskærende sange og nyskabende produktioner har Larry B skabt sit eget unikke tag på R&B-genren, som kan opleves på hendes debut EP 5 Sad Songs. En EP, artisten selv beskriver som en intim og melankolsk.

Gary Gritness (FR)

’Bad boy’, ’funkateer’ og multiinstrumentalist Gary Gritness er født og opvokset i den postindustrielle franske by Nancy. Elektronisk funk påvirket af gaderne af Detroit, Oakland og Atlanta omkranser hans soul-fulde lyd. Musikken er udgivet af Hypercolour og Clone, og med gammeldagsmetoder er den beskidt, varm og funky, og han høster især roser og anerkendelse for kraftfulde liveshows med ustyrlige danse-beats, vocoder og ’funkafied’-keyboardpyroteknik. Uanset om han optræder boogie-funky som på Sugar Crane, eller om det er mørkt og aggressivt som på Adventures, har Gary Gritness allerede indtaget scener som Glastonburys Bloc9 i England, Weather Festival i Frankrig, Dimensions i Rumænien og mange flere. Som session-musiker har Gary Gritness arbejdet for flere bl.a. Orlando Voorn, Dam-Funk og Los Hermanos.

Zeno Van Der Broek (NL)

Den hollandsk-fødte, københavner-baserede komponist og artist Zenu Van Der Broek arbejder på en multi-sensorisk måde for at undersøge og udtrykke fysiske, sociale og akustiske forestillinger af rum. Han udnytter immaterielle og tidsmæssige metoder for at skabe sted- og konceptspecifikke værker og performances. Denne tværfaglige metode har et stærkt konceptuelt fundament, som gør Zeno Van Der Broek i stand til at forstå og afsløre kompleksiteten af rumlig, social og fysisk opfattelse. Zeno Van Der Broek optræder på CLICK Festival 2018 med sit værk Hysteresis. Van Der Broek implementerer matematiske og fysiske teknikker i en visuel og lydmæssig komposition, mens han samtidig relaterer til bevægelser i samfundet: Optrapningen og udtrykket af vrede, energi og vold, der leder til disruptive begivenheder og nye uventede veje.      

www.clickfestival.dk

@clickfestival

facebook.com/clickfestival

CLICK Festival 2018 finder sted 19. – 20. maj i Helsingør.

Læs mere om CLICK Camp her

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • lotic
  • kulturværftet
  • click festival
  • zeno van der broek
  • garry gritness
  • larry b

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423