Pressemeddelelse -

​Film på Kulturværftet 29. november: Hjertevarm filmkrønike om tre generationer af Haslund-Christensen-mænd

Kulturværftets film-format Film & Folk viser 29. november den hjertevarme og eventyrlige filmkrønike om tre generationer af Haslund-Christensen-mænd – Fædre og sønner. En film om heste, kvinder, spioner, konger og kunsten at vrikke med ørerne. Mød også filmens hovedperson og producer, Michael Haslund-Christensen, til en snak om filmen.

De fleste danskere kender familien Haslund-Christensen af omtale. Søren Haslund-Christensen var i mange år Hofmarskal for Dronningen. Hans far Henning Haslund-Christensen var opdagelsesrejsende, forfatter og som sin søn ridder af Dannebrog. Hans arbejde i Fjernøsten havde stor betydning for vores viden om blandt andet Mongoliet. Størstedelen af det omfattende materiale, som Henning Haslund-Christensen indsamlede, findes på det danske nationalmuseum og Moesgaard Museum og er blandt verdens største samlinger af mongolsk etnografika. Hans arbejde placerer sig som en af de helt store indsatser i international antropologi.

Men noget kunne tyde på, at Henning Haslund-Christensen måske ogsåvar noget andet…Barnebarnet Michael Haslund-Christensen hører historier om, at farfar Henning måske var spion og våbensmugler. Michael Haslund-Christensen, der normalt kendes for sit arbejde som filmproducer, springer ud foran kameraet og inviterer sin gamle far Søren Haslund-Christensen med påen rejse til Centralasien for at følge i farfar Hennings fodspor. Michaelhar som både sin far og farfar et vedholdende engagement i Centralasien og Danmarks rolle dengang og nu.

Søren har forinden fået konstateret Alzheimers, og Michaelønsker at bruge tid sammen med sin far, før det er for sent. De fleste vil måske synes, at Søren der nu er84år er blevet for gammel og skrøbelig til at gennemføre rejsen, og forsikringen vil have 1,2 millioner i selvrisiko for, at han måtage af sted. Men Michael har den holdning, at hvorfor lade vores forældre siddepå institutioner, når de har energi på eventyr? Far og søn har altid haft projekter sammen, og som Michael siger: ”hvis hukommelsen svigter, så må tingene bare ske lidt langsommere”. For Michael ved, at Søren stadig kan spille spillet med stil og kanåbne de nødvendige døre, der skal til, for at fåadgang til kilder, der kanåbne op for fortidens hemmeligheder.

Det bliver en rejse, der for alvor bringer far og søn tættere på hinanden og på deres far og farfar. Instruktøren Andreas Dalsgaard har oprindeligt læst antropologi og dokumenterer deres rejse. Samtidig får han også mulighed for at dykke ned i en af sine gamle heltes historie, nemlig Henning Haslund-Christensen. Og med næsten 100 års materiale og filmoptagelser fra både private og udenlandske efterretningsarkiver, samt hjemmevideo optagelser af bl.a. H.K.H Kronprins Frederiks jomfrurejse til Mongoliet og Centralasien med Haslund-Christensen klanen i 1986 bliver filmen både en opdagelsesrejse og en hjertevarm og underholdende fortælling om mænd - om Fædre og Sønner.

Filmen vises i samarbejde mellem Kulturværftet og Biblioteket Kulturværftet.

Praktisk information

Tid: 29. november 2018 19.00

Sted: Kulturværftet / Lille Scene i Helsingør

Billetter: kan købes på www.kuto.dk – 65 kr. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • fædre og sønner
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423