Pressemeddelelse -

Kulturværftet præsenterer Chaplins modige komik-klassiker Diktatoren

Oplev Charles Chaplins legendariske komedie, der allerede før 2. verdenskrigs udbrud tog kampen op mod og Nazi-Tyskland og Adolf Hitler. Filmen introduceres af tidligere filmlektor Peter Schepelern.


Stor komik og filmkunst går op i en højere enhed i Diktatoren, hvor Chaplin selv spiller rollen som både den Hitler-lignende Hynkel og en jødisk barber, som ligner galningen på en prik. Filmen er på en gang komedie, tragedie, satire og ideologisk manifest, og Chaplins parodier på Hitlers bevægelser og talestrøm er forrygende.

Handlingen udspiller sig i landet Toumania, hvor diktatoren Adenoid Hynkel og hans hjælpere Garbitsch og Herring hersker. Med effektive greb fortæller Chaplin historien om den hjælpeløse jødiske barber Harü, der driver en lille salon i den jødiske ghetto, og diktatoren Hynkel. I løbet af filmen smelter de to fortællinger sammen til en elegant forvekslingskomedie.

Det vrimler med ordspil, gags og falden-på-halen komik, når Chaplin spidder fascismen og afbalancerer sit angreb med gribende scener fra ghettoen, som er fanget i stormtroppernes kløer. Blandt de udødelige scener er Hynkels ynkelige dans med en globus, flyveturen på hovedet og Hynkel og den Mussolini-lignende Napaloni, som kører deres barberstole højere og højere op.

Filmen bliver introduceret af Peter Schepelern, tidligere lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet. Gennem en menneskealder har han forsket i film og formidlet sin viden gennem utallige bøger, artikler, foredrag mm., bl.a. ‘Filmleksikon’ og ‘Lars von Triers film. Tvang og befrielse’.

DATO:Onsdag, 28. feb. 2018

STED: Kulturværftet / Lille Scene

VARIGHED: Ca. 2 timer. Filmen vises med danske undertekster.

FORSALG: 60 kr. inkl. gebyr

ENTRÉ: 60 kr. inkl. gebyr

TIDSPUNKT: Kl. 19.00

DØRENE ÅBNESKl. 18:30

ARRANGØR: Kulturværftet

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423