Pressemeddelelse -

Fotoforedrag med Jan Grarup på Kulturværftet 24. september

Den prisbelønnede krigsfotograf, Jan Grarup, besøger den 24. september Kulturværftet med fotoforedraget And Then There Was Silence baseret på mange års arbejde i verdens brændpunkter. Billetter på www.kuto.dk

Med afsæt i bogen And Then There Was Silence tager krigsfotograf Jan Grarup publikum med på en rejse til frontlinjen af de sidste tre årtiers krige, konflikter og humanitære katastrofer. Med billederne blæst op på et stort lærred, bliver det umuligt at ignorere den desperation, lidelse, håb og værdighed de viser.

Foredraget er højst personligt og absolut aktuelt. Tilhørerne får et sjældent indblik i, hvordan Jan har fotograferet, udvalgt og skabt æstetik i en bog, der viser nogle af de værste sider af verden, men som samtidig også indeholder glimt af håb og nogle af de mest formidable menneskelige egenskaber som overlevelse, omsorg og kærlighed.

Jan Grarup vil med foredraget guide publikum gennem brændpunkterne, som set gennem hans kamera, og fortælle om vigtigheden af at dokumentere de menneskelige historier, der ellers ikke ville blive fortalt.

Jan Grarup er blevet hædret med mange prestigefyldte priser fra både foto-branchen og humanitære organisationer, heriblandt 8 World Press Photo-priser, UNICEF, W. Eugene Smith Foundation for Humanistic Photography, Oskar Barnack Prisen, POYi og NPPA.

Der er mulighed for at købe bogen, og få den signeret efter foredraget.

Praktisk

Tid: 24. september 2018 19.00

Sted: Kulturværftet / Store Scene, Allegade 2 i Helsingør

Kategori: Ord og Viden

Pris: 175 DKK

Billetter: www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • and then there was silence
  • jan grarup
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423