Pressemeddelelse -

Jonatan Spang i nyt show på Kulturværftet 2. november 2019

Efter fire års pause fra stand-up scenen vender Jonatan Spang nu tilbage til rødderne med et nyt stand-up show. Med showet TYPISK stiller han skarpt på hele verden og ikke mindst sig selv med vanlig fandenivoldskhed, revsende iagttagelser og sin sans for god timing. Showet TYPISK bringer Spang til Kulturværftet den 2. november 2019. Billetter kan købes på www.kuto.dk

Til næste år tager Jonatan Spang en pause fra den kritikerroste seer-succes Tæt På Sandheden på DR2 for at vende tilbage til rødderne. Det sker med en ny landsdækkende turne TYPISK, som får premiere den 22. august 2019.

Hvor hans tidligere shows har haft tematiske overskrifter som Damer, Familie, Bryllup og Danmark – tager TYPISK udgangspunkt i den store verden og ender i det helt nære.

Om showet siger Jonatan Spang selv: ”Jeg har det med at blive optaget af de alle mulige spændende projekter. Men der er ikke noget jeg elsker mere end at være på tour og have kontakt med publikum, og høre dem skrige af grin hver aften.”

Showet er et klassisk Jonatan Spang one-man-show: En mand – en mikrofon – en stor mavekrampe hver aften.

Fans af Tæt på sandheden vil opleve alt det, de elsker. Den skarpe satire og de overraskende pointer, men også noget nyt når Jonatan stiller skarpt på sit eget liv. Det trofaste publikum kan glæde sig over, at han vender tilbage til det, han gør allerbedst.

Om hans tilbagevenden til live comedy, siger han selv: ”Nu hvor jeg har taget beslutningen kan jeg næsten ikke vente med at komme afsted. Jeg tror at timingen er god til at tage en pause fra Tæt på sandheden, og jeg lover at være ligeså hård ved mig selv, som jeg er ved ugens nyheder.”

Forvent satire på højt niveau, og glæd dig til, at Jonatan Spang hudfletter dagens Danmark og hans egen lille verden.

Med andre ord – det bliver TYPISK Jonatan Spang!

Pris: 415 DKK

Sted: Kulturværftet / Store Scene, Allegade 2, 3000 Helsingør

Tid: 2. november 2019, kl. 19.00

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • jonatan spang
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423