Pressemeddelelse -

Kom bagom Sommerdahl på Kulturværftet

Helsingør lægger både brosten, murværk, stokroser, land og vand til, når TV 2 CHARLIEs første egenproducerede krimiserie, Dan Sommerdahl, løber over skærmen i disse uger. Mød folkene bag serien, kom tæt på arbejdet med krimien, og hør mere om samspillet med Helsingør by i tilblivelsen af Dan Sommerdahl, når vi til september inviterer indenfor til et blik "Bagom Sommerdahl". 

Krimiserien om Dan Sommerdahl er inspireret af bestsellerforfatteren Anna Grues krimier om Den skaldede detektiv og har Peter Mygind i hovedrollen. Sommerdahl er en højt respekteret politiefterforsker, som engagerer sig stærkt i opklaringen af byens store kriminalsager, men engagementet har en pris for Dans privatliv.

Optagelserne til den danske tv-serie blev indledt i maj 2019, og Helsingør var hele sommeren den levende ramme, som serien udspiller sig i. Til dette arrangement møder vi nogle af nøglepersonerne bag serien og hører om både om selve tilblivelsen af krimien, ligesom vi taler om, hvordan det har været at arbejde med Helsingør, og hvad der gør byen særlig egnet som krimi-ramme.

Praktisk information:

Tid: 9. september 2020 19.30

Sted: Kulturværftet / Store Scene, Allegade 2 i Helsingør

Billetter: 195 kr. på www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • dan sommerdahl
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423