Pressemeddelelse -

Kom til meditativt klangbad i Toldkammeret 28. oktober

Vi ser frem til at byde publikum inden for til en afslappet eftermiddag i Toldkammeret, når der er ’Klangbad’ 28. oktober. Et event, hvor publikum ligger ned og lydligt ’pakkes ind’ i et afslappende tæppe af meditativ lyd. Formatet er et af de nye tiltag i Toldkammeret denne sæson og kan også prøves den 9. december.

Klangbadet er for alle, men kan særligt anbefales de, der ønsker at frisætte tanker og tankemylder og at lande i kroppen og koble ud. Efterårets to Klangbad-events finder sted hhv. 28. oktober og 9. december og er bevidst lagt på søndage, så begivenheden kan bruges som en positiv optakt til ugen, der starter dagen efter. Under ’Klangbadet’ ligger publikum ned, og der vil være yogamåtter, puder og tæpper til alle. Ønsker man at sidde, er det også muligt.

Klangbadet er iscenesat med klangskåle og syngeskåle placeret i midten af salen. Skålene findes i alle størrelser hver og én med sin egen tone. Oplevelsen arrangeres af Anne Viese, som til dagligt arbejder terapeutisk med lyd.

Praktisk

Tid: 28. oktober og 9. december 2018 16.00

Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1 i Helsingør

Døre åbner: Kl. 15.30

Billetter: 125 kr. pr. gang – købes på www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423