Pressemeddelelse -

KONCERT MED ​KANSAS (US) I DANMARK

Vær venlig at vente med at offentliggøre information om koncerten til onsdag den 22. februar - tak.

De ukronede prog-rock-konger – Kansas – giver koncert i Danmark. Det amerikanske band har en af 1970’ernes mest originale klassisk rock-lyde og debuterede helt tilbage i 1974. Især efter de to albums Leftoverture (1976) og Point Of Know Return (1977) vandt de publikums hjerter, og især Carry On Wayward Son og Dust In The Wind står her godt 4 årtier senere som to evige ørehængere. I 2016 udsendte Kansas deres første studiealbum, The Prelude Implicit, i 16 år. Et album, der bidrager til deres allerede imponerende musikalske arv. Den kommende verdensturné bringer bandet til Kulturværftet i Helsingør, hvor de i denne omgang giver deres eneste koncert i Danmark.

Bandet har udgivet femten studiealbums og fem live-albums. Derudover har de optrådt på Billboard-hitlisterne i over 200 uger i 70'erne og 80'erne og spillet et utal af udsolgte koncerter i Nordamerika, Europa og Japan. Carry On Wayward Son er stadig en af de fem mest spillede sange på klassisk rock radio, og nummeret Dust In The Wind er blevet spillet mere end tre millioner gange i radioen!

Bandet har fået fat i et helt nyt ungt publikum gennem populære videospil, som Rock Band og Guitar Hero, hvor et par af deres numre spilles flittigt. Kansas’ musik dukker også jævnligt op på film og tv-serier som fx Anchorman og South Park.

I dag består Kansas af Phil Ehart (trommer), Billy Greer (bas og vokal), David Manion (keyboards), Ronnie Platt (vokal og keyboard), David Ragsdale (violin og guitar), Zak Rizvi og Richard Williams (guitar).

Hør første single fra The Prelude Implicit her: http://youtu.be/oieYTJyGb0E

9. juni. / Kulturværftet / Kl. 20.00 / døre 18.00 / Ståpladser / 375 kr. inkl. gebyr
Billetsalget starter fredag den 24. feb. kl. 10.00 via kuto.dk og Ticketmaster

SEJL TIL KONCERT
Læg til lige ved døren og bliv natten over! Køb en kajplads i Kulturhavn Kronborg og læg til lige ved siden af Kulturværftet i egen båd – kajpladsbilletten gælder til næste dag kl. 11.30. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kansas
  • koncert
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423