Pressemeddelelse -

Kulturværftets Erhvervsklub præsenterer erhvervsforedrag med Jesper Elling 27. marts

En af verdens førende eksperter inden for rådgivning om markant profitabel vækst – Jesper Elling – lægger vejen forbi Kulturværftet til et foredrag om, hvordan virksomheder skaber profitabel vækst. Foredraget arrangeres af Kulturværftets Erhvervsklub.

Om Jesper Elling

Jesper Elling (f. i 1964) er en af verdens førende eksperter inden for rådgivning om vækst. Fra sine kontorer i Danmark og New York hjælper han virksomheder og topledere med at skabe markant vækst i top og bundlinje.

Jesper er stærk fortaler for nødvendigheden af topledelsens fokus på vækst, og hans motto lyder; ”hvis din virksomhed ikke vokser, er den ved at dø“. Jesper har arbejdet med ledelses- og forretningsudvikling i danske og udenlandske virksomheder gennem 20 år. I de sidste 10 år har han viet al sin tid og passion til at hjælpe topledere med at skabe dramatisk vækst i deres virksomheders resultater.

I Danmark har Jesper arbejdet succesfuldt med alt fra de største C20 virksomheder til mindre ejerledede virksomheder. Jesper er kendt for sine tårnhøje ambitioner, en kompromisløs attitude og ekstremt effektive ledelsesværktøjer inden for Vækstledelse. Alene i 2015 voksede Jespers top-3-kunder med langt over en milliard kroner i omsætning, og deres lønsomhed steg med adskillige hundrede millioner kroner. Det seneste studie viser, af Jespers kunder outperformer deres konkurrenter 11:1 på omsætningsvækst.

I 2008 stod Jesper i spidsen for projektet hos Coloplast, der vandt DI’s konsulentpris i kategorien ledelse.

Jesper er forfatter til fem bøger og en lang række artikler om ledelse og forretningsudvikling

PRAKTISK INFORMATION

Dato: Mandag den 27. marts

Tid: Kl. 19.30, dørene åbnes kl. 19.00

Sted: Store Scene, Kulturværftet, Allegade 2 i Helsingør

Pris: Ikke-medlemmer: 265 kr. inkl. gebyr

Medlemmer af Kulturværftets Erhvervsklub fri entré. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturværftet
  • jesper elling
  • kulturværftets erhvervsklub

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423