Pressemeddelelse -

Laurie Anderson: Language Of The Future på Kulturværftet den 27. & 28. august

Inden længe gæster Laurie Anderson atter Kulturværftet og Helsingør, når hun den 27. og 28. august fremfører ’Language Of The Future’. Det er anden gang, Laurie Anderson giver koncert på Store Scene, og med sig på scenen har hun denne gang komponist og cellist Rubin Kodheli. Lørdagens koncert er udsolgt for længst, men der er stadig mulighed for at sikre sig billet til søndagen.

Language Of The Future

Laurie Anderson har sat sit helt eget bemærkelsesværdige aftryk på sin samtid både som billedkunstner, komponist, digter, fotograf, filmskaber, elektronisk guru, sanger og instrumentalist. Siden 1980'erne har hun har været en ledende stemme på den eksperimentelle New York scene og er i dag en af de vigtigste eksperimentelle og narrative super ikoner, som også CLICK Festival er inspireret af. Den 27. og 28. august vil Laurie Anderson fremføre ’Language Of The Future’. Som en del af sin løbende udforskning af det amerikanske narrativ krydser hun i denne samling af sange og fortællinger atter grænserne mellem drømme, virkelighed og den flygtige verden af information.

Rubin Kodheli

Special guest til koncerterne er komponist og cellist Rubin Kodheli. Kodheli er en alsidig, genre-overskridende kreativ rebel, hvis arbejde og stilistiske varemærke rummer præg fra både rockens og jazzens universer såvel som fra den klassiske musik. Kodhelis kompositioner kendes bl.a. fra spillefilm som Precious (2009), ligesom han står bag en række symfoniske rock-kompositioner og samarbejder med toneangivende komponister herunder Dave Douglas, Henry Threadgill, Meredith Monk og Tom Harrell.

Early Bird for CLICK Festival 2017 ude nu

Der er få billetter til søndagens koncert den 28. august på Kulturværftet tilgængelig på www.clickfestival.dk Her kan man også sikre sig en Early Bird til næste års festiva, der finder sted fra 20.-21. maj 2017.

For yderligere informationer, kontakt Anne Borg, abo03@helsingor.dk, 41 86 94 23.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • koncert
  • kulturværftet
  • laurie anderson
  • electronica
  • click festival
  • click

CLICK udvikles og produceres på Kulturværftet i Helsingør, der danner den fysiske ramme om festivalen. Indholdet udvikles i et bredt samarbejde mellem danske og internationale kompetencer bestående af kunstnere, forskere, studerende og fagfolk i samspil med større og mindre foreninger, uddannelser og virksomheder. Disse er udvalgt og kurateret af festivalens programsekretariat i dialog med deres respektive netværk. CLICK Festival løber af stablen hvert år i maj på Kulturværftet og i de gamle væftshaller i Helsingør.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423