Pressemeddelelse -

Maria Montell giver koncert på Kulturværftet 13. september

Maria Montell er igen sprunget ud med nye danske popsange om kærligheden til livet og om alt det der er mellem himmel og jord. Den 13. september lægger hun vejen forbi Kulturværftet og giver koncert på Store Scene. 

Den danske sangerinde og sangskriver er blevet 48 år, og det nye album ”EN NY DAG” er lige præcis en rejse set igennem en kvindes øjne, der har oplevet lidt af hvert i livet. Det nye album er, som vi bedst kender Maria, en blanding af pop, folk, bossa nova og jazz krydret med et lille stænk af 70’er retro. Titelsangen ”En ny dag” har været albummets først single udspil, og har i en periode været den mest spillede sang på P5. Efter 4 uger har videoen allerede over 50.000 visninger.

Live har Maria en benhård kvartet med sig, der består af etablerede og prominente navne fra den danske musik scene gennem de seneste 20 år. Live mixer Bastian Sjelberg, Hannibal Gustafsson og Carsten Skov folk-poppen med den funky bossa-jazz og der er ingen tvivl om, at der er lagt op til en ekstraordinær musikalsk oplevelse.

Fakta:

Maria Montell har udgivet ikke mindre end 8 albums som solist og sangskriver.

Sange og pophits som ”Jeg er her for dig”, ”Sådan er det hver gang”, ”Svært at være gudinde”, ”Kys mig op til himlen”, ”Her er gude godt at være”, ”Imens hun sang (di da di)” m.fl var nogle af de mest spillede sange på P3 i 90’erne og 00’erne.

Maria har en særlig forkærlighed for bossa nova, som smitter af på de fleste af hendes sange. Det er ikke tilfældigt, at mange kalder Maria Montell for det danske svar på en blanding af Lisa Ekdahl og Monica Zetterlund.

Marias største udenlandske hit er da også en bossa nova – ”Imens hun sang (di da di)” som på engelsk kom til at hedde ”And so the story goes (di da di)”. Sangen blev solgt i 1,8 millioner eksemplarer og fik Maria rundt i hele verden.

Maria Montell: vokal

Bastian Sjelberg: bassist (GNAGS, Erann DD, Lis Sørensen m.fl)

Hannibal Gustafsson: guitar (Thomas Helmig, Barbara Moleko, Wafande m.fl)

Carsten Skov: multiinstrumentalist (Christopher, Hush, Thomas Buttenschøn m.fl)

www.mariamontell.dk www.musikforsamling.dk

PRAKTISK: 

Sted: 

  • Kulturværftet / Store Scene
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 13. september 2018 20.00
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Billetter: www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423