Pressemeddelelse -

​Quiz med Henrik Milling i Toldkammeret 24. oktober

Test din viden om musik, film, bøger tv, reklamer og alt andet godt fra det store popkulturelle kosmos, når Toldkammeret har premiere på et helt nyt format her i efteråret. ’Quiz eller resten i håret’ hedder det, og aftenen er i kyndige quiz-master-hænder hos Henrik Milling.

Dette er den quiz, hvor det er godt fx at have styr på Matador, Back to The Future, Gasolin, Michael Jackson, Melrose Place, Dan Brown, Harry Potter, Bamse & Kylling, Polle fra Snave, og alt, hvad der er lavet over og under og ind i mellem. Der er fadøl og præmier til vinderne og garanteret quizhygge og bægerklang til alle!

Kyndig quizmaster

Quizmaster er Henrik Milling, radiovært fra DR’s P3, P4 & P7 og kendt fra radioprogrammer som bl.a. Musikmysterierne på P3, FunkShow’et på P3, Pop med Milling & Molbech, og Fonk – Det er lørdag.

Ingen quiz uden regler

Hvert hold må max have 6 deltagere. Alle hold får udleveret et svar-ark ved quizzens begyndelse, og quizzen består af 3 runder med hver 10 spørgsmål. Man må naturligvis ikke bruge smartphones under quizzen, men der er jo pauser undervejs. Aftenen er den første af to quizaftener i Toldkammeret i år, hvor næste gang er den 21. november.

Praktisk information

Pris: 50 kr.

Tid: 24. oktober 2018 19.30

Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1 i Helsingør

Billetter: 50 kr. på www.kuto.dk

Fællesspisning (50 kr.) fra kl. 17.30 – bestil plads ved bordet på www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • quiz eller resten i håret
  • toldkammeret
  • henrik milling
  • quiz

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423