Pressemeddelelse -

​ Rosa Passos Quartet på Kulturværftet

Rosa Passos er blevet kaldt en kvindelig João Gilberto, og hun er ét af de største ikoner i brasiliansk musik. En sangerinde og guitarist, som man aldrig glemmer, hvis man har oplevet hende live. Det er bossa nova af en kaliber, som ingen andre i verden formår at fremføre. Det er smukt, indtagende, dansende og umådeligt charmerende. 

Sammenligningen med João Gilberto er et kompliment, hun tager meget seriøst, for Gilberto har haft stor indflydelse på hendes livsbane, da hun i sin opvækst lod sig inspirere af hans musik og byttede sit klaver til en akustisk guitar.

Det er en lille sensation i sig selv, at det er lykkedes at få Rosa Passos til at tage til Europa. Rosa Passos bryder sig nemlig ikke om lange flyrejser, og derfor det helt udsædvanligt, at det er lykkedes at bringe hende til Europa for første gang i 10 år. Det er kun lykkedes, fordi København har en særlig plads i hendes hjerte. Koncerten bliver med garanti uforglemmelig og en milepæl i Kulturværftets koncerthistorie. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Jazzhus Montmartre, København.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • bossa nova
  • jazz
  • brasiliansk musik
  • kulturværftet
  • rosa passos
  • joão gilberto
  • jazzhus montmartre

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423