Skip to main content

​Videnskabsforedrag på Kulturværftet: Hvorfor mennesket erobrede kloden

Pressemeddelelse   •   Aug 21, 2017 10:01 CEST

Menneskets evolution er i fokus i efterårets første videnskabsforedrag. Foto: Michael T. Smeltzer

Sære sanser, det usynlige univers og formlen bag menneskets overlevelse på jorden; Ingen emner er for store eller for komplicerede, når Kulturværftet i efteråret forsætter publikumssuccessen med live-streamede videnskabsforedrag fra Aarhus Universitet. Første foredrag er den 31. oktober, hvor vi ser nærmere på, hvorfor mennesket erobrede kloden.

Hvorfor forsvandt neandertalere og denisovanere for mellem 20 og 60.000 år siden? Og hvorfor vandt vi – det moderne menneske – kampen? Er det den stærkeste, der vinder den evolutionære udvikling, eller afgør et samarbejde mellem individer udviklingsforløbet? Professor i bioinformatik, Mikkel Heide Schierup, Institut for Bioscience og Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet og professor i evolution, Trine Bilde, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, løfter sløret ved efterårets første videnskabsforedrag livestreamet fra Aarhus Universitet til Kulturværftets Lille Scene.

Betydningen af vores indre neandertaler

For 100.000 år siden regerede neandertalerne og deres fjerne slægtning, denisovanerne, over Europa og Asien, mens det moderne menneske befandt sig i Syd- og Østafrika. Først senere begyndte det moderne menneske at vandre ud af Afrika for langsomt at kolonisere først Asien og dernæst Europa. Dette førte til en masse møder med neandertalere og denisovanere for mellem 20.000 og 60.000 år siden. Herefter uddøde begge arter. Vi vil gerne vide, hvorfor de forsvandt, og hvorfor vi – det moderne menneske – vandt kampen? Vi har fundet en del af deres knogler. Fra dem kan vi med stor præcision bestemme sammensætningen af deres DNA og lære meget mere om disse menneskearter; hvordan de så ud, og også lidt om hvordan de var. Specifikt kan vi se, at de efterlod sig blivende spor i det moderne menneskes DNA, da det ikke var usædvanligt med børn af blandede ægteskaber. Denne arv fra neandertalerne har både haft en positiv og en negativ betydning for vores egen overlevelse og er et rigtig godt eksempel på, at evolutionen til en hver tid gør brug af de forhåndenværende søms princip. Foredraget kommer ind på, hvordan vores opfattelse af neandertalerne har ændret sig, hvorfor de uddøde, og hvad de gav os.

Samarbejde – hvordan løser vi dette evolutionære paradoks?

Samarbejde findes allevegne i dyreriget, ikke mindst blandt mennesker, hvor det anses for en vigtig faktor i menneskets succes. Imidlertid er samarbejde i et evolutionært perspektiv lidt af et paradoks, da alle dyr per definition er selviske og derfor ikke deltager i samarbejde, medmindre de selv har fordel af det. Hvordan opstår så et samfund, hvor man tilsyneladende yder hjælp og samarbejde til andre individer uden umiddelbart selv at drage fordel af det? En af de mest avancerede former for samarbejde ses hos de sociale insekter. Her afstår nogle individer fra at reproducere sig selv. I stedet bruger de deres ressourcer eller yngelpleje på et andet individ i gruppen. Denne altruisme var et paradoks for Darwin, fordi naturlig selektion per definition virker på de individer, der har den højeste reproduktion. Hvordan kan evolutionen så frembringe sterile hjælpere? Foredraget kommer ind på forskellige former for samarbejde og på de evolutionære forklaringer vi har på samarbejde som en bæredygtig livsform.

PRAKTISKE INFORMATIONER

DATO: Tirsdag, 31. okt. 2017

STED: Kulturværftet / Lille Scene

VARIGHED: 19.00-21.00

ENTRÉ: Fri entré, men tilmelding via 'køb-billet' på kuto.dk

TIDSPUNKT: Kl. 19.00

DØRENE ÅBNES: kl. 18:30

ARRANGØR: Kulturværftet og Aarhus Universitet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.