Skip to main content

VIOLIN SISTERS (IN)

Pressemeddelelse   •   Apr 12, 2018 07:24 CEST

​Lalitha og Nandini

Her er en udsøgt chance for at lytte til to internationalt anerkendte violinister fra Indien. Det foregår i Toldkammeret den 18. april.

Lalitha og Nandini spiller fortryllende traditionel sydindisk musik kombineret med verdens musik, fusion og vestlig klassisk musik.

Duoen er den eneste kvindelige duo af sin slags i Asien. De omtales ofte som dronningerne af violinen og er populært kendt som ’Violin LN Sisters'. De to fremragende musikere har betaget publikum i hele verden, og nu har du mulighed for at opleve en koncert, som er svær at sætte ord på, men som absolut skal opleves.

Billetter: https://kuto.dk/kalender/2018/april/violin-sisters

Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør

Billetpris: 95 kr.

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.